"Afdelingsleder til Kultur og Sekretariat - Skab udvikling og samarbejde i Assens Kommune!"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at udvikle kultur- og fritidsområdet i en udviklingskommune midt i kongeriget? Kan du skabe relationer og samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, borgere og virksomheder? Er du mester i strategisk udvikling og planlægning af kulturliv, fritid og turisme såvel som i at samarbejde med erhvervslivet? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig!

Hos Assens Kommune søger vi en engageret og dedikeret afdelingsleder til Kultur og Sekretariat, som forstår kunstens positive indvirkning på borgernes liv og ønsker at gøre en langsigtet forskel ved at bidrage til vores fortsatte vækst og udvikling.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. november 2024.

Om jobbet

Vi søger en afdelingsleder, der i tæt samarbejde med Udvikling Assens skal udvikle kultur, fritid og turisme med særligt blik for kommunens kulturpolitik ’Kultur som drivkraft’. Samtidig er samarbejdet med Erhvervshus Fyn omkring erhvervsstrategi samt kommunens erhvervsliv afgørende for at opbygge stærke partnerskaber og skabe bæredygtige udviklingsmuligheder.

Som afdelingsleder skal du bl.a. arbejde med at styrke samarbejdet med aktive foreninger, haller, kommunale og private kulturinstitutioner, lokalråd, borgere og virksomheder i kommunen og bistå med at skabe udvikling og understøtte medborgerskabstankegangen, levende byer og lokalsamfund.

Stillingen indeholder en samlende funktion i forhold til kultur- og fritidsområdet, hvor arbejdet med kultur, fritid og turisme er koncentreret i tæt samspil med decentrale enheder og eksterne aktører. Således refererer de decentrale ledere for Assens Musikskolen og AssensBibliotekerne til afdelingslederen for Kultur og Sekretariat.

Som afdelingsleder referer du til direktøren for By, Land og Kultur og har følgende områder:

  • Kulturområdet, herunder events, PR/branding af Assens Kommune på kulturområdet
  • Fritidsområdet, herunder folkeoplysningsområdet, foreningsliv, idræts- og fritidsanlæg
  • Tæt samarbejde med kulturlivet i Assens Kommune, herunder Assens Bibliotekerne, Assens Musikskole, Museum Vestfyn og øvrige kulturaktører i kommunen
  • Fundraising
  • Tæt samarbejde med erhverv og turisme, herunder Udvikling Assens, Udvikling Fyn, Væksthus Syddanmark m.v.
  • Regionalt samarbejde med særligt fokus på Kulturregion Fyn og Byregion Fyn
  • Administrativ understøttelse af By, Land og Kultur. 
Dine kompetencer

Det er vigtigt, at du:

  • er en realist, der brænder for kulturen
  • har god erfaring med arbejdet inden for kultur- og fritidsområdet
  • har en tilgang, hvor samarbejde og helhedsperspektiv udleves i praksis, og hvor tid til eftertænksomhed prioriteres
  • er en holdspiller, som ser fremdrift og udvikling som en fælles opgave
  • besidder gode dialog- og proceskompetencer
  • er nysgerrig, lyttende og lydhør over for ideer og perspektiver fra alle interessenter, herunder ledere og medarbejdere internt, politikere og repræsentanter fra kulturlivet, fritid og lokalsamfund
  • har en åben, værdibaseret og anerkendende ledelsesstil, hvor udfordringer og problemer er noget man taler åbent om og løser sammen
  • er proaktiv og på forkant i forhold til at identificere udviklinger og tendenser og kan handle på disse inden de bliver til udfordringer og problemer
  • er en dygtig kommunikator, som på en forståelig, troværdig og direkte måde formår at formidle sine budskaber
  • har personlig tydelighed og samtidig selvindsigt
  • kan håndtere og agere i kompleksitet og er i stand til reducere kompleksiteten
  • har politisk tæft og konkret erfaring med at arbejde tæt sammen med det politiske niveau.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for kultur-, fritids- eller foreningsområdet, men den kan også være mere bredt forankret, såsom i statskundskab med en særlig interesse for kultur og fritid.

Hvem er vi

Kultur og Sekretariat er en afdeling, der hører under By, Land og Kultur.

I afdelingen sidder vi fem medarbejdere, der arbejder med fritidsområdet, tre medarbejdere, som arbejder med kultur, byliv, lokalråd og medborgerskab samt en direktionssekretær, en akademisk konsulent og en teknisk tegner.

Vi arbejder med forskellige typer af opgaver, og der er en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne.

Vi lægger stor vægt på en uformel omgangstone, hvor der er plads til ærlighed, kreative indspark og god sparring.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for By, Land og Kultur, Martin Albertsen ved at sende en sms på mobil: 23 43 90 15 eller skrive via LinkedIn.

Du kan også få et indblik i, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads ved at følge #vierassenskommune på LinkedIn.

Ansættelsesprocessen

Ansøgningsfristen er den 1. september 2024 kl. 23.59.

Første runde af ansættelsessamtalerne forventes at blive afviklet den 9. september 2024.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende personlig tilbagemelding.

Anden runde af ansættelsessamtalerne forventes at blive afviklet den 23. september 2024. Før anden samtale vil du skulle løse en case.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7108dba8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet