Assens Forsyning A/S søger FAGLIG STÆRK TEAMANSVARLIG til Affald og Genbrug

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en Teamansvarlig til en nyoprettet stilling med ansvar for den daglige drift og administration indenfor Affald og Genbrug, herunder indsamling af dagrenovation og henteordninger, samt drift af genbrugspladser og affaldsøer i hele Assens Kommune.

Det er en udfordrende stilling, som kræver solid faglig ballast, og at du har kendskab til affaldsbranchen. Det er også vigtigt, at du kan inspirere dit team og bidrage til udvikling og implementering af nye effektive affalds- og genbrugsløsninger, samt evner at navigere i krydsfeltet mellem en kompleks lovgivning og en kunde- og serviceorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Du ser en faglig og personlige udfordring i at lede og fordele opgaverne for teamet. Din ledelsesstil er dialogbaseret og relations skabende, og det er vigtigt for dig, at teamet præsterer, og sætter kundeservice i højsædet.

Dine primære opgaver bliver, at

  • Sagsbehandle, samt at lede og fordele planlagte og ad hoc-opgaver
  • Bidrage til udvikling og implementering af nye affalds- og genbrugsløsninger
  • Optimere processer i samarbejde med affaldskontorets personale og øvrige kollegaer
  • Sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af statistikker og KPI’er
  • Samarbejde med forsyningens øvrige afdelinger

 

Vi forventer, at du

  • Har faglig ballast, samt trives og ser udfordringer i dine primære opgaver
  • Er samarbejdsorienteret og har forståelse for affaldsplaner/-regulativer samt for at begå dig i en organisation, der er styret af politiske og samfundsmæssige tendenser
  • Har en relevant ledelsesmæssig baggrund inden for branchen – gerne med erfaring fra implementering og drift af nye initiativer indenfor affaldsområdet
  • Er udadvendt, fleksibel, servicemindet, og med gode samarbejdsevner på alle niveauer
  • Kan sætte dig ind i relevante regulativer, bekendtgørelser og planer
  • Arbejder målrettet og struktureret – både selvstændigt og i dit team
  • Har det store overblik, gode planlægningsevner og kan bevare hovedet koldt i pressede situationer
  • Har gode IT-færdigheder, og let ved at forstå nye systemer
  • Har almindeligt kørekort og villig til at bruge egen bil (kørsel afregnes efter statens regler)
  • Er velformulerende i skrift og tale

Du kommer til at bidrage til den grønne omstilling
Det er Assens Forsynings A/S’ klare ambition at være i front med den grønne omstilling, og vi er i fuld gang med at indføre nye, effektive og miljøvenlige løsninger. I maj 2023 udrullede vi blandt andet en ny indsamlingsordning, hvor restaffald og genanvendeligt affald sorteres i ti forskellige affaldstyper. Vi renoverer også løbende kommunens genbrugspladser, og er ved at etablere nedgravede affaldsløsninger, samt lokale afleveringssteder til have- og emballageaffald. Alt sammen med det formål at sikre størst mulig genanvendelse, og at gøre det nemt for borgerne, at bortskaffe deres affald miljømæssigt forsvarligt.

Du bliver del af en virksomhed i konstant udvikling
Assens Forsyning A/S beskæftiger cirka 60 medarbejdere, hvoraf de 20 arbejder inden for Affald og Genbrug. Vores værdier er åbenhed, resultatorienteret, anerkendelse, loyalitet og fokus på personlig udvikling.

Alle forsyningens services er samlet i en helt ny Forsyningspark, der ligger lidt uden for Assens by. I Forsyningsparken finder du blandt andet et af Danmarks mest moderne kombinerede biogas- og renseanlæg, Assens Vandværk, samt administrationen for Affald og Genbrug.

Som Teamansvarlig får du arbejdssted på affaldskontoret i vores moderne administrationsbygning, hvor vi omgås hinanden med en fri og uformel tone i hverdagen.

Ansøgning.  

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgning med relevante bilag og dokumentation sendes til job@assensforsyning.dk

Løn forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.

Tiltrædelse
Efter aftale.

 

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Søren Rasmussen på tlf. 4020 6941 eller sra@assensforsyning.dk.

Du kan læse mere om Assens Forsyning A/S på www.assensforsyning.dk.


Om Assens Forsyning A/S

Vi er en moderne virksomhed, der professionelt og kompetent varetager opgaverne på vand-, spildevand- og affaldsområdet. Vi er et selskab, hvor alle cirka 60 dygtige og engagerede medarbejdere arbejder målrettet for at skabe fremtidsorienterede og bæredygtige løsninger til gavn for miljøet og for borgere og virksomheder i Assens Kommune.

Vores vigtigste opgaver er

·       At levere rent og velsmagende vand med størst mulig forsyningssikkerhed

·       At håndtere og rense det modtagne regn- og spildevand, så vandet bedst muligt og mest bæredygtigt sendes tilbage til naturen

·       At sikre genbrug og bortskaffelse af affald til gavn for borgerne og miljøet


I vores arbejde, har vi fokus på at yde den bedste service og den højeste grad af forsyningssikkerhed – hver dag, døgnet rundt.

Vores vision lyder
"Aktieselskabet Assens Forsyning vil gøre det bedre end forventet! Vi vil være en åben, dialogsøgende virksomhed, som lægger vægt på at være i front med fokus på økonomi, energi og udnyttelse af råstoffer, samt sikre en høj faglig kompetence og globalt udsyn."




Se mere på vores ansøgersite: https://assensforsyning.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56eb6b3d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Forsyning A/S, Forsyningsparken, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916163

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet