BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe børn, unge og deres familier? Vil du være en del af en skøn afdeling, hvor du både får mulighed for at udvikle dig monofagligt i et mindre behandlerteam og tværfagligt i et større fagteam? Kan du lide at have en alsidig hverdag? Så har vi lige jobbet til dig!
Hos Børn og Unge i Assens Kommune søger vi to familiebehandlere med vilje til at gøre en forskel og hjerte for udsatte børn, unge og deres familier.
Stillingerne er på fuld tid og med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest derefter.
Om jobbetSom familiebehandler vil du blive tilknyttet et nyoprettet team "udvidet indsats", som tilbyder en intensiv og helhedsorienteret indsats i de allermest sårbare familier.
Indsatsen vil oftest foregå i familiernes hjem, og når børnene er hjemme.
Indsatsen vil også foregå uden for normalarbejdstid, hvorfor aften- og weekendarbejde må forventes.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med familiekonsulenterne.
Hvem er viVi arbejder helhedsorienteret og relationelt med børn, unge og deres familier.
Vi har en stor variation af sager; individuelle terapeutiske samtaler, familiesamtaler, familieterapi, observation og intervenering i hjemmet, krise- og traumebehandling, sorgarbejde, skilsmisse og meget andet.
Vi kan tilbyde dig:
- en hverdag, som er alsidig og selvstyrende, hvor du dels holder familiesamtaler i vores familiehus, dels har møder på rådhuset og dels kører rundt til familierne rundt om i kommunen
- mulighed for tværfagligt samarbejde med flere aktører; sagsbehandlere, børnepsykologer, PPR osv., hvor vi arbejder sammen om "vores sag" ud fra et fælles sprog og handleplaner
- rig mulighed for sagssparring med dit team bestående af i alt seks familiebehandlere, og desuden fast sagssparring med andre fagprofessionelle kollegaer
- ekstern supervision, oplæring og mentorordning
- mulighed for faglig og personlig udvikling
Vi forventer, at du:
- har en socialfaglig grunduddannelse og erfaring med at arbejde med mennesker
- har en solid terapeutisk efteruddannelse (psykoterapeut og/eller familieterapeut) med minimum fire års godkendt uddannelse
- har erfaring med familiebehandling
- kan arbejde selvstændigt, og at du står solidt i din egen monofaglige identitet arbejder helhedsorienteret og relationelt med barnet/den unge og dennes familie
- kan se bag om barnets/den unges symptomer og har øje for familiens samspil, kompetencer og udfordringer
- besidder en solid metodisk rygsæk, fx arbejder vi inden for en bred vifte af behandlingsmetoder som neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilknytningsteori, mentalisering, samt de systemiske, narrative, dialektiske samt kognitive tilgange
- trives med et tæt faglige samarbejde med de involverede socialrådgivere og øvrige fagprofessionelle omkring familien og opgaven
- kan lide at arbejde opsøgende i familiernes hjem og har kørekort
- er fleksibel ift. din arbejdstid, da du sjældent vil have en fast arbejdsdag fra kl. 8-15.30 (din arbejdstid afspejler opgaverne, så du vil i teorien kunne have opgaver i tidsrummet kl 7-20, herunder også i weekenderne)
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Vil du vide mereØnsker du nærmere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder for familiebehandlerne Camilla Vadstrøm på tlf. 21 58 80 32 eller faglig koordinator Lis Fonnesbæk på tlf. 21 67 44 87.
Ansøgningsfristen er den 17. september 2023, og vi holder samtaler den 22. september i Assens.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=846616e5)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune - Børn, Unge og Familieindsatser, Rådhus Allé, 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=846616e5&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896786