BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde målrettet med opfølgning på eksisterende fleksjobsager samt være med til at opsøge virksomheder og hente flere nye fleksjobordrer hjem? Kan du skabe gode match mellem virksomheder og ledige fleksjobbere, og har du lyst til at blive en del af en succesfuld jobcenterafdeling? Så er det måske lige dig, vi er på udkig efter!
Hos Job- og Virksomhedsservice i Assens Kommune søger vi en virksomhedskonsulent til en fast stilling.
Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstid og med ansættelse hurtigst muligt.
Hvem er viJob- og Virksomhedsservice er en afdeling i Jobcentret bestående af 28 medarbejdere, der arbejder med målgrupperne a-dagpenge, kontanthjælp (jobklare) og ledighedsydelse samt rekrutteringsservice, uddannelsesvejledning, administration og flere interne jobindsatser.
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en fantastisk velfungerende afdeling med en masse sjove, dynamiske og arbejdsomme kollegaer. De brænder alle for at gøre en forskel, og de har fokus på både trivsel og resultater og har altid hjertet på rette sted.
Om jobbetSom ny virksomhedskonsulent i Job- og Virksomhedsservice vil du primært komme til at arbejde med opfølgningen af borgere ansat i fleksjob, samt modtagere af ledighedsydelse.
Du vil både have en myndighedsrolle samt konsulentfunktion.
Opgaverne bliver mangfoldige og her er et udpluk:
- Opfølgninger på fleks- og løntilskudsjob jf. lovgivningen
- Etablering af nye fleksjobs
- Revurdering af fleksjobaftaler bl.a. med henblik på udvikling og progression
- Vejledning af virksomheder og borgere
- Administrative opgaver, herunder godkendelse af fleksjob m.m. i VITAS og diverse MOMENTUM-registreringer, fx opfølgningsnotater
- Tæt samarbejde med afdelingens jobformidlere samt vores ydelsesafdeling
- Besvarelse af opkald og henvendelser fra borgere
Det er på ingen måde afgørende, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, men erfaring fra området kan være en fordel.
Vi vægter diversitet højt og har en meget blandet medarbejdersammensætning.
Det er derfor vigtigt for os, at du har en personlighed, der passer til kulturen, er engageret og fleksibel i opgaveløsningen, og at du er en god kollega.
Derudover forventer vi, at du:
- motiveres af at skabe gode resultater, og du ser det som en sejr, hver gang der opnås et match mellem en borger og en virksomhed
- er god skriftligt og har administrativt flair
- evner at formidle ledige fleksjobbere til job og har givetvis erfaring med salg og opsøgende virksomhedskontakt
- som person er lyttende, nysgerrig, en god netværker, er udadvendt og har overblik
- har et gyldigt kørekort
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.
Vil du vide mereHvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Nadja Sylvest på mail: nbsyp@assens.dk.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2024 kl 23.59, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.
Flyt til VestfynOvervejer du også at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5e0646dd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune - Jobcenter Assens, Rådhus Allé, 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088295