Bliv en tryg base for en 5-årig dreng som aflastningsfamilie i Assens Kommune

dato

Vil du gøre en forskel for et barn i din familie? En glad dreng på 5 år, har brug for tryghed, struktur og nærvær i en omsorgsfuld aflastningsfamilie. Kunne det være hos Jer?

Assens Kommune søger en aflastningsfamilie til en dejlig og glad dreng med opstart snarest muligt – efter godkendelse af vores familieplejekonsulenter.

Drengen har en udviklingsforsinkelse, især på det sproglige område, og kommunikerer primært med lyde og nonverbalt sprog. Han elsker kontakt med både børn og voksne, og det er vigtigt at der er en tydelig voksen til at guide og støtte ham til en hensigtsmæssig adfærd og en god og tryg hverdag. Drengen kan blive udadreagerende overfor børn og voksne ved vrede, når han ikke bliver forstået og ved frustration.

Han trives bedst med en genkendelig dagsstruktur og visuel støtte i overgange.

Vi søger en familie, der kan tilbyde:

  • 2 hverdags-overnatninger om måneden (fra eftermiddag til næste morgen)
  • 1 weekend om måneden (fra fredag eftermiddag til mandag morgen)
Hvad vi forventer af dig
  • Du har pædagogisk viden om børn med udviklingsforsinkelse og nonverbal kommunikation
  • Du har erfaring med målgruppen og kan håndtere udadreagerende adfærd på en rolig og ikke-konfliktoptrappende måde
  • Du er nysgerrig og villig til at lære mere om barnets behov
  • Dit hjem er roligt og overskueligt
Løn og ansættelsesvilkår Som aflastningsfamilie bliver du ansat efter Barnets Lov § 90 jf. § 84 og aflønnet med vederlag, som fastsættes individuelt.

Opgaven kræver særlige kompetencer, og du vil blive godkendt af vores familieplejekonsulenter.

Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelse kan finde sted.

Ansøgningsfristen er onsdag den 17. december 2025.

Vil du vide mere Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Sara Junge Schønemann på tlf. 64 74 76 45.

Vi ser frem til at høre fra dig/jer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cdbee976-94c1-470a-97eb-81367940cefc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet