Bliv miljøsagsbehandler i Assens Kommune og beskyt vores industrimiljø og grundvand

Profilbillede
dato

Vil du være med til at sikre, at Assens Kommune fortsat har et godt miljø? Har du lyst til at arbejde med myndighedsopgaver inden for industrimiljø og jordforurening? Trives du i en fleksibel arbejdsdag med indflydelse på den daglige opgaveløsning og planlægning samt mulighed for hjemmearbejde? Og er du klar på at være en del af et team, hvor fælleskab, ordentlighed, fleksibilitet og lysten til at hjælpe hinanden prioriteres højt? Så har vi måske jobbet til dig!

Hos Miljø og Natur søger vi en engageret kollega, der vil løse opgaver på et højt fagligt niveau med blik for helheder og resultater – samtidig med at du inspirerer os, udfordrer os og udvikler dig sammen med os.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.

Om jobbet

Du bliver en del af et team, der arbejder med myndighedsopgaver vedrørende industrimiljø, jordforurening og affald.

Du vil  komme til at sagsbehandle, føre miljøtilsyn med virksomheder, skrive miljøgodkendelser, håndtere klagesager, gennemføre miljøvurderinger, håndtere forureningssager, gå i dialog med virksomheder, entreprenører, lodsejere, være fagperson på f.eks. indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og meget mere.

Opgaverne er mangeartede og ikke to dage er ens.

Du får en fleksibel arbejdsdag med indflydelse på den daglige opgaveløsning og planlægning.

Kan du bidrage til opgaver vedr. miljøvurderinger eller grundvandsbeskyttelse  vil vi se det som et ekstra plus.

Hvem er vi  

I Miljø og Natur er vi knap 30 engagerede, dygtige og humoristiske kolleger. Vi sidder på Assens Rådhus, som er indrettet i charmerende, gamle industribygninger – den tidligere Assens Sukkerfabrik.

Vi er fordelt på fire teams og løser opgaver inden for industri, landbrug, jordforurening, spildevand, drikkevand, natur, vandløb og friluftsliv. Den ledige stilling er i Team Industri, hvor vi er seks engagerede kolleger. 

I teamet og afdelingen har vi et godt fælleskab og et stort engagement i at bevare og udvikle Assens Kommune som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Vores omgangstone er fri og humoristisk, og alles meninger bliver hørt.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at komme på arbejde, men der er også plads til hjemmearbejdsdage.

Samtidig er fleksibilitet og lyst til at hjælpe hinanden væsentlig i en hverdag, der ofte er præget af mange opgaver og højt tempo. Vi vil hinanden!

Hvem er du
  • Du er ingeniør inden for fagområdet, geolog eller tilsvarende 
  • Du har erfaring fra enten regionen, en rådgivervirksomhed eller en anden kommune
  • Du er engageret og ambitiøs med din opgaveløsning og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger
  • Du kan formidle klart og tydeligt til borgere, politikere og fagfolk – både på skrift og i tale
  • Du prioriterer fælleskabet i teamet og tager sammen med dine kollegaer ansvaret for opgaveløsningen, udviklingen og trivslen i teamet
  • Du bidrager til et godt arbejdsklima og lægger stor vægt på trivsel, ordentlighed, fællesskab og resultater
Løn og ansættelsesvilkår  

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. 

Vil du vide mere  

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte miljøsagsbehandler Kristian Romvig på tlf. 64 74 65 40 eller miljø- og naturchef Annette Bæk på tlf. 64 74 72 93.

Ansøgningsfristen er den 11. november 2024, og vi forventer at holde samtaler den 19. november og evt. den 25. november 2024.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=70d7b76e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Miljø og Natur, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132290

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet