Har du lyst til at koordinere opgaver på tværs af grundskoler, special- og ungdomsuddannelser og kommuner? Er du passioneret omkring at vejlede unge og hjælpe dem med at finde deres vej i uddannelsessystemet? Har du erfaring med undervisning, og trives du med både kollektiv, gruppe- og individuel vejledning? Så har vi en spændende mulighed til dig i Assens Kommune!
I Assens Kommune tror vi på, at alle unge kan og vil noget. Derfor møder vi unge med forventninger, tillid og fokus på muligheder. Med afsæt i Assens Kommunes politiske pejlemærker, hvor vi har fokus på, at alle unge er i job eller uddannelse, søger vi en engageret og alsidig vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) med flair for koordineringsopgaver.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Om os UU Assens er en del af den fælles kommunale ungeindsats (KUI), hvor det tværfaglige samarbejde vægtes. Vi arbejder på tværs af fagområder, grundskoler og uddannelsesinstitutioner, som er afgørende for at lykkes med vores vejledningsopgaver, nemlig at støtte unge i at gennemføre uddannelse eller komme i job.
Vi er et dedikeret og fagligt stærkt team bestående af seks UU-vejledere, der samarbejder tæt både med hinanden og med vores øvrige samarbejdspartnere.
Vores tilgang er helhedsorienteret og relationel. Vi tror på, at relationer og stærkt samarbejde er nøglen til den gode uddannelsesvejledning for vores unge i Assens Kommune.
Om jobbet Dine opgaver vil spænde bredt og give dig rig mulighed for faglig variation. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
Koordinering af KANN-samarbejdet (Kerteminde, Assens, Nyborg, Nordfyn) omkring brobygning, specialbrobygning og introkurser, herunder koordinere oprettelse af hold og tilmeldinger med ungdomsuddannelserne, grundskolerne, 10. klassescentrene, efterskolerne, UU-vejlederne samt relevante kommuner udenfor KANN-samarbejdet (primæropgave og svarer til ca. en tredjedel af stillingen).
Skolevejledning – herunder kollektiv vejledning i grundskolen, samt individuel vejledning af elever, der har brug for en særlig vejledningsindsats. Understøttelse af vejledningsaktiviteter som juniormesterlære, praktik, brobygning og introkurser mv.
Ungevejledning af målgruppen til FGU eller andre forberedende tilbud, der understøtter de unges vej mod uddannelse, job og progression.
Tværfagligt samarbejde og koordinering af indsatser omkring den enkelte unge, samt dokumentation og administrativ opfølgning.
Du vil få din egen portefølje og samtidig være en aktiv del af et team, der hjælper hinanden og udvikler vejledningen sammen.
Vi søger en kollega, der
- har relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. lærer, pædagog eller socialrådgiver
- har uddannelse som uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder (DUEK) eller er indstillet på at tage den
- har erfaring med uddannelsesvejledning, skoleverdenen og helst overbygningen samt viden om ungdomsuddannelserne
- kan koordinere samarbejde med øvrige samarbejdspartnere og kommuner
- kan håndtere mange opgaver samtidigt uden at miste overblikket
- arbejder struktureret og følger op på aftaler og indsatser
- er engageret, tydelig og kan arbejde selvstændigt
- er god til at skabe relationer og har stærke samarbejdskompetencer
- er fleksibel og indstillet på at arbejde på flere lokationer i kommunen
- har kørekort, egen bil og er fortrolig med IT
Du er fagligt stærk og god til at motivere og inspirere unge – også dem, der har det svært – og du kan arbejde koordinerende og samskabende med forskellige faggrupper.
Din kommunikation er anerkendende, tydelig og respektfuld - både i tale og på skrift. Og så har du et udviklingsorienteret mindset og blik for nye løsninger.
Du vil få base på Assens Rådhus, men du vil også skulle varetage opgaver på kommunens grundskoler.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Araz Khan på telefon 40 60 83 61.
Ansøgningsfristen er den 21. august 2026.
Er du klar til at gøre en forskel, så ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig!
Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4ece9f6e-8b6e-4541-8c3f-974a0eccdcce