Kunne du tænke dig at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse for gravide, børn, unge og deres forældre i en kommune der virkelig prioriterer børnesundheden højt? Er du fagligt velfunderet og indstillet på at bruge energi på udvikling og samarbejde? Og vil du være en del af et sundt og nærende arbejdsmiljø båret af gode kollegiale relationer, faglig sparring og fleksibilitet? Så er der nu mulighed for at søge stilling som sundhedsplejerske i Assens Kommune.
Vi søger nemlig:
- En sundhedsplejerske til en fast stilling på minimum 30 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. oktober 2025.
- En sundhedsplejerske til et vikariat med tiltrædelse senest pr. 1. december 2025.
Du må i din ansøgning meget gerne gøre opmærksom på, om du vil have interesse i både fast stilling og vikariat, samt ønsket timetal.
Hvem er vi I Sundhedsplejen i Assens Kommune er vi 15 sundhedsplejersker og en daglig leder, der også er leder for vores i alt 8 ergo- og fysioterapeuter på børneområdet.
I Sundhedsplejen arbejder vi med tidlig opsporing og tidlig indsats. Vi er meget opmærksomme på at udvikle helhedsorienterede, sammenhængende og koordinerede indsatser for familierne, med fokus på at hjælpe børn og unge til en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Vi har fokus på at styrke en stærk tværfaglig samarbejdskultur; herunder tværfaglige samarbejder internt i kommunen samt med sygehus, fødested og almen praksis.
Om jobbet Alle sundhedsplejersker dækker både småbørns- og skoleområdet. Udover basisopgaven er alle sundhedsplejersker også engageret i de mange øvrige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til kommunens familier.
Dette eksempelvis gruppetilbud som netværksskabende mødregrupper, forældreforberedelseskursus, efterfødselsreaktionsgrupper, sorggrupper og COSP forløb.
Vi har i sundhedsplejen særlige kompetencefunktioner og indsatser i forhold til f.eks. amning, søvn og vækstproblematikker og i samarbejde med vores børneterapeuter afholder vi månedligt babycafé.
Vi tilbyder graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide og hjemmebesøg til alle familier.
Hertil kommer opgaver som konsulent for institutioner og skoler og samarbejdet i vores tværfaglige fælles forebyggelsesteams.
Som sundhedspleje tilbyder vi 4. og 5. dags besøg, hvilket også betyder få lørdags- og helligdagsvagter.
Vi tilbyder dig Hos vil ud møde en sundhedspleje med vægt på de grundlæggende kerneopgaver hos småbørn og skolebørn.
Samtidig er vi en sundhedspleje i fuld udvikling med nye initiativer og udfordringer, hvor vi lægger vægt på at se muligheder frem for begrænsninger.
Vi har et sundt og nærende arbejdsmiljø båret af gode kollegiale relationer, faglig sparring og med gode muligheder for fleksibilitet og selvtilrettelæggelse i arbejdet.
Hvem er du Vi lægger vægt på, at du:
- er uddannet sundhedsplejerske
- er fagligt velfunderet, nysgerrig og indstillet på at bruge energi på udvikling og samarbejde
- er empatisk, åben og robust og er stærk i den rådgivende og vejledende rolle
- har en åben og fleksibel tilgang til arbejdet og er god til at strukturere dine arbejdsdage
- kan arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende og samtidig have blik for helheden og dine kolleger.
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.
Vil du vide mere Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for børnesundhed, Katinka Anna Fomsgaard Kjær, på tlf.: 23 25 33 88.
Til din ansøgning skal vedlægges kopi af din autorisation som sygeplejerske og dit eksamensbevis for sundhedsplejerskeuddannelsen samt anden relevant dokumentation og udtalelser.
Ansøgningsfristen er den 24. august 2025, og vi holder ansættelsessamtaler den 26. august 2025. Såfremt vi finder din ansøgning relevant, og du bliver inviteret til samtale, vil du få besked den 25. august 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/44ec4d3a-6430-4919-a4db-f63797027de4