BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at give 0-5 årige børn madglæde samt unikke smags- og sanseoplevelser, og er du ernæringsassistent, kok eller økonoma? Trives du med både at arbejde selvstændigt og i et stærkt team? Og er du kreativ og i stand til at lave varierende og ernæringsrigtig mad fra bunden? Så kan vi tilbyde dig et godt og givende job.
Den 1. august 2023 åbner vi dørene til vores helt nye og super flotte produktionskøkken, og vi har derfor brug for en kollega mere til vores skønne køkkenteam.
Stillingen er på 30 timer ugentligt.
Hvem er viKrummeluren rummer i alt 90 børn. Dertil kommer, at der skal bringe mad ud til Fuglereden, hvor Krummelurens ældste børn høre til.
Krummeluren er en del af Dagtilbuddene i Assens-området, som er et stort og mangfoldigt område med dagpleje, naturvuggestue, naturbørnehave, sangprofilbørnehave og en "udflytter børnehave" med de ældste børn. I alt har vi ca. 200 børn.
Vi er ambitiøse på alle børns vegne, og vi arbejder målrettet med endnu tidligere forebyggelse i et tæt professionelt tværfagligt samarbejde ud fra Assens Kommunes Vision 2030 – Med vilje og hjerte, som bl.a. beskriver, at "Vores Børn og Unge lykkes".
Hvem er duVi ønsker, at du:
- Er uddannet ernæringsassistent, kok eller økonoma og kan lave mad fra bunden
- Laver fantastisk varieret og ernæringsrigtigt mad, der giver børnene mulighed for forskellige smags- og sanseoplevelser
- Har øje for årstidernes råvarer, økologi og for at minimerer madspild jf. Assens Kommunes kostpolitik
- Kan bevare overblikket og har øje for gode og effektive arbejdsgange
- Har erfaring med ernæring, økonomi og hygiejne
- Kan sikre egenkontrol, følge sundhedsstyrelsens anbefalinger og tage ansvar for kostbudgettet
- Ser maden, som et vigtigt bidrag ind i at styrke børns trivsel, udvikling, læring og maddannelse.
Din opgaver er mange og forskelligartede. Du får sammen med vores dygtige madmor ansvar for køkkenet, med alt hvad det indeholder af opgaver og muligheder.
Du skal bl.a.:
- Sammensætte kostplan med afsæt i børnenes behov og eventuelle individuelle hensyn inden for rammerne
- Producere og anrette formiddags- og eftermiddagsmad samt frokost
- Bestille varer i henhold til indkøbsaftaler
- Producere mad eller anden forplejning ved forældrearrangementer eller andre arrangementer.
Du bliver en del af personalegruppen i Krummelurens vuggestue og børnehave, og du indgår i personalemøder 4 gange årligt, samt ferierul i lukkeugerne.
Vi tilbyderHos os får du:
- Glade og sultne børn med appetit på livet
- Stor grad af tillid under ansvar
- Frihed til at planlægge
- Grøn naturprofil med mulighed for inddragelse af naturen i dit årshjul
- Helt nyt og moderne produktionskøkken
- Gode kollegaer.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mereMåske har du fået lyst til at vide mere. Det håber vi. Vi sætter i hvert fald stor pris på, at du kontakter os, inden du ansøger, så du har mulighed for at høre mere om stillingen. Kontakt områdeleder Karin Ladefoged på tlf. 30 57 88 23 eller madmor Stine Hein på mail: shboy@assens.dk.
Der er ansøgningsfrist den 12. juni 2023, og vi indkalder til samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c16c40e6)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune - Dagtilbuddene i Assens-området, Pilehaven, 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c16c40e6&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844571