Fleksjob i Assens Madservice: Bliv ernæringsassistent eller husassistent i et socialt og udviklende arbejdsmiljø

Profilbillede
dato

Vil du være en del af en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor vi spænder bredt i kompetencer og viden, og hvor vi er dygtige på hvert vores område lige fra administration, til madproduktion, distribution og rengøring? Har du lyst til at blive en del af vores samarbejde, hvor vi har fokus på det sociale, god og nærværende ledelse, sundhed samt et godt og udviklende arbejdsmiljø? Trives du i et job med en stor grad af selvstændighed i hverdagen og mulighed for at udnytte og udforske egne kvalifikationer og kompetencer? Så har vi i Assens Madservice jobbet til dig!

Hos Assens Madservice søger vi to nye kollegaer til fleksjob. 

Vi søger en faglært ernæringsassistent til fleksjob på 12-15 timer om ugen. Arbejdstiden er 4-5 timer 3 dage ugentligt med arbejdstid fra kl. 6.30.

Derudover søger vi også en husassistent til fleksjob på 12-15 timer om ugen. Arbejdstiden er 4-5 timer 3 dage ugentligt med arbejdstid i tidsrummet fra kl. 7.00 – 14.30.

Der arbejdes 2-3 helligdage om året. I meget sjældne tilfælde kan weekendarbejde forekomme.

I Assens Madservice gør vi meget ud af at skabe en attraktiv arbejdsplads

Vi passer godt på vores ansatte. Vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at komme på arbejde, og vi dyrker ofte det sociale både i og uden for arbejde.

Vi har fokus på god ledelse, et godt og udviklende arbejdsmiljø og ikke mindst det at være en sund arbejdsplads.

Det kommer til udtryk gennem vores personalepolitiske værdier, hvor vi bestræber os på at være tillidsfulde, engagerede, ordentlige, ambitiøse og åbne.

Som ansat i Assens Madservice bliver du en del af et team, der består af mennesker, der er interesseret, arrangeret, aktive og initiativrig medspillere i et samarbejde, hvor målet er at servicere mennesker.

​Dialog, samarbejde og positiv tænkning er tre vigtige elementer i vores samarbejde.

Vi en rummelig og mangfoldig flok, som er klar til at tage imod en ny kollega.

Vi byder dig velkommen til et engageret og selvstændigt team med stor indflydelse på hverdagen i køkkenet.

Du vil møde en lyst til sociale arrangementer og kollegaer der sætter pris på hinandens selskab

God mad i store gryder med fokus på smag, genkendelighed, klima og faglighed

Vores mad er fremstillet fra bunden og vores mad laves som alle andre steder, vi har bare meget større gryder.

Vores stegepander steger lystigt, frikadeller, koteletter og hakkebøffer steges og krydres.

Saucer og supper koges i gryderne og tilsmages omhyggeligt af produktionspersonalet rundt om gryderne.

Vi sætter en stor ære i, at lave maden som vi altid har gjort og smage den til så vi kan sætte vores eget præg på den.

Vi arbejder i et udviklende miljø, hvor vi udvikler imens vi arbejder aktivt. 

​Produktionsform er kølemad med levering en gang om ugen. Produktionen er udstyret med moderne teknologiske maskiner, som gør arbejdet mere effektivt og aflaster medarbejderne for ergonomiske tunge arbejdsopgaver.    

​Der produceres hver uge til omkring 200 hjemmeboende borgere i Assens Kommune.

Derudover produceres der mad til omkring 450 beboere på kommunens plejecentre og bosteder.

Der produceres i køkkenet 5 dage om ugen - fra mandag til fredag.   

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig:

  • en arbejdsplads med nytænkning og udvikling    
  • fagligt dygtige kolleger    
  • et engageret og selvstændigt team med stor indflydelse på hverdagen i køkkenet 
  • socialt arrangerede kollegaer der sætter pris på hinandens selskab
  • et job med en stor grad af selvstændighed i hverdagen    
  • mulighed for at udnytte og udforske egne kvalifikationer og kompetencer    
  • højt kvalitets- og serviceniveau
Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du har relevant uddannelse, ernæringsassistent eller lignende.

Eller har relevant erfaring med lagerarbejde.

Vi leder efter en kollega, der kan lide at engagerer sig med sine kollegaer socialt, både i og uden for arbejdet.

Vi vil gerne finde en kollega, der vil efterleve vores værdier og omsætte dem til handling i samarbejde med os og vise respekt for vore brugere og hinanden samt være loyal over for vores arbejdsplads.      

Løn og ansættelsesvilkår  

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

I Assens Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere

Måske er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere? Det håber vi!

Du er i hvert fald velkommen til at kontakte Leder af Madservice Line Hansen, på tlf. 64 74 71 74, hvis du vil høre mere.

Du kan også gå ind og se vores hjemmeside: https://www.assensmadservice.dk/

Vi glæder os til at høre fra dig og finde vores nye holdkammerater.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ad09369c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet