Flere vil renovere badeværelset, men en stor del af arbejdet skal ordnes af autoriserede professionelle, og dem er der blevet rift om i takt med, at der igen kommer nye normer og regler, fortæller VVS-installatør i Assens, Johnny Bøgskov.
I løbet af det seneste år er andelen af danskere, der har planer om at renovere enten køkken eller bad, steget 16 procent. Det viser tal fra Voxmeters Konjunkturrapport i juni 2024. Men stor del af opgaverne med badeværelsesrenovering skal lovmæssigt udføres af professionelle håndværkere, og samtidig er der nye asbestregler og vandnormer på vej. Den cocktail giver stor efterspørgsel på de autoriserede VVS-installatører i Assens.
– På det sidste er der kommet flere kunder, som søger vores ekspertise i takt med, at reglerne bliver mere komplicerede. Vores håndværkere skal også have flere specielle autorisationer, der kræves at udfører arbejdet, og der er blevet rift om de håndværkere, der har det, siger Johnny Bøgskov, der er autoriseret VVS-installatør ved Bedre Bad Assens – Bøgskov A/S.
Rift om autoriserede håndværkere
Vil man i gang med selv at renovere badeværelse, skal man blandt andet holde styr på Byggeloven, Bygningsreglementet, El-sikkerhedsloven og adskillige andre bekendtgørelser, og badeværelset er dermed et af de mest komplicerede rum at renovere. Samtidig involverer en badeværelsesrenovering også mange forskellige faggrupper af håndværkere.
Det er for mange forbrugere for stor en mundfuld at holde styr på både regler og håndværkere, men oveni det er det faktisk også forbrugerens ansvar, at opgaverne udføres efter alle reglerne – også selvom opgaverne lægges hos professionelle håndværkere. Det er med til også at øge efterspørgslen på autoriserede vådrumseksperter, der kan styre slagets gang.
– Forbrugerne kan hurtigt selv blive i tvivl om, hvad det næste skridt i processen er, hvis de selv skal forsøge at bevare overblikket på egen hånd. Derfor er der stadigt flere, som kontakter os, da de finder det trygt, at vi kan overtage styringen og skabe et overblik, forklarer Johnny Bøgskov
Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk