Forsikringsmedarbejder til byrådssekretariatet i Assens Kommune

dato

Har du erfaring med forsikring og kommunal sagsbehandling? Trives du med at arbejde med rådgivning, skadebehandling og sikring? Vil du være en del af et fagligt stærkt team med godt humør og masser af spændende opgaver? Så har vi jobbet til dig i Byrådssekretariatet i Assens Kommune.

Hos Byrådssekretariatet søger vi nemlig snarest muligt en forsikringsmedarbejder til en fast stilling på fuld tid.

Om jobbet Du vil skulle arbejde med forsikringsområdet, hvor du sammen med vores erfarne risikokoordinator vil stå for kommunens forsikringer, skadebehandling og sikring. Du får afvekslende opgaver og faglige udfordringer.

Vi har brug for en kollega, som har erfaring med forsikringsområdet og vil være en del af et stærkt team-samarbejde. Du kan se dig selv som en del af et centralt stabsområde, hvor de nærmeste kolleger vil være det juridiske team i Assens Kommune.

På forsikringsområdet vil dine opgaver bl.a. bestå i:

  • Rådgivning af kommunale institutioner om forsikringsløsninger og -dækning
  • Skadebehandling, herunder opgørelse af skader og udbetaling af erstatninger
  • Udarbejdelse af skadestatistikker, bl.a. til brug for udbud af kommunens forsikringer
  • Deltage i behandlingen af arbejdsskader
  • Mulighed for deltagelse i relevante netværk med fokus på videndeling og udvikling af forsikringsområde
  • Kommunikation med kolleger og ledelse i Assens Kommune om forsikringsspørgsmål.
Hvem er du
  • Du har erfaring fra forsikringsområdet.
  • Du har måske erfaring med kommunal erfaring med forsikringsområdet.
  • Du er god til at have mange og forskellige bolde i luften.
  • Du er struktureret og har altid et smil i stemmen, når du samarbejder med kolleger og taler med borgere.
  • Du kan opbygge netværk både internt og ekstern til brug for udvikling dit fagområde.
Vi er naturligvis klar med introduktion til forsikringsområdet i Assens Kommune, og du får faglig sparring og erfarne kolleger, som altid bakker op.

Hvem er vi Du vil blive en del af forsikringsteamet og sekretariatsteamet på Assens Rådhus. Begge teams er en del af Byrådssekretariatet, hvor vi i alt er 17 kolleger, som løser forskellige tværgående opgaver.

Sekretariatet er en af 3 stabsafdelinger, som alle refererer til kommunaldirektøren. Din nærmeste chef bliver sekretariatschefen.

I dagligdagen vil du opleve, at der hos os er højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi har det sjovt, mens vi arbejder.

Vi er dedikerede til vores opgaver. Sammen har vi et stort engagement på tværs af fagligheder, og vi leverer altid et højt serviceniveau ud i kommunen. Det er vi stolte af!

Derudover har vi fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde.

Vi står klar til at byde dig velkommen og give dig en god start.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst og ud fra principperne og lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lene Wilhøft på tlf. 29 37 90 68.

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2026, og vi indkalder til samtaler umiddelbart herefter. Samtaler afholdes den 29. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5c5190c9-5772-408f-8663-6bd1faa54732

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet