BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at gøre en forskel for andre, hvor du bruger din empati og faglige redskaber, og er du god til at indgå i relationer? Kunne du tænke dig en uddannelse, hvor din hverdag er fyldt med børn? Eller ønsker du at arbejde med unge eller voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse? Og er du samtidig ansvarlig, robust og en god rollemodel? Så har du netop nu muligheden for at blive pædagogisk assistentelev hos os!
I Assens Kommune søger vi elever til uddannelsen som pædagogisk assistent med start 23. juni 2025.
UddannelsenPå uddannelsen vil du udvikle personlige og faglige kompetencer, og der vil være fokus på din aktive medvirken i egne læringsprocesser.
Uddannelsen er en praktisk orienteret pædagogisk uddannelse og har fire faglige fokusområder:
- Natur og ude-liv
- Digital kultur
- Bevægelse og idræt
- Sundhed i den pædagogiske praksis
Uddannelsens hovedforløb varer som udgangspunkt 2 år og 1½ måned og består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Den kan dog være kortere afhængig af din baggrund.
Skoleperioderne foregår på Social- og Sundhedsskolen i Odense. Praktikkerne tilrettelægges i Assens Kommune inden for vuggestuer, børnehaver, skoler og tilbud for børn og voksne med fysiske eller psykiske handicap.
Med en pædagogisk assistentuddannelse kan du efterfølgende arbejde med børn, unge og voksne inden for det almene og specialiserede pædagogiske område. Uddannelsen som pædagogisk assistent giver mulighed for, at du kan søge ind på pædagogstudiet, eller akademiuddannelsen i ungdomspædagogik.
AdgangskravFor at kunne søge en elevplads som pædagogisk assistentelev skal du være i gang med Erhvervsuddannelsens Grundforløb 2 målrettet den pædagogiske assistent uddannelse eller have afsluttet dette efter august 2015. Du skal vedlægge dokumentation for dette i din ansøgning.
Hvis du har taget grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen Fyn, skal du vedlægge dokumentation og uddannelsesplan, som du kan finde på Social- og Sundhedsskolens elevplan.
EUX
Har du taget EUX Grundforløb 2 og ønsker at fortsætte på EUX, så skriv dette i din ansøgning. EUX hovedforløb tager 3 år og består af 4 skoleperioder og 2 praktikperioder.
For nærmere afklaring ift. adgangskrav, kontakt da en uddannelsesvejleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Hvad forventer vi af dig?Vi lægger vægt på, at du:
- viser interesse og engagement for uddannelsen og arbejdet inden for det pædagogiske område
- arbejder med personlig udvikling
- indgår positivt i samarbejdet med respekt, ansvar og hensyn til andre mennesker
Assens Kommune er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen, og du vil få en uddannelsesaftale. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
AnsøgningVi har lavet denne guide, som vi vil bede dig udfylde og vedlægge din ansøgning:
Du kan downloade guiden som word-fil her.
Vil du vide mereDu kan læse mere om indhold i uddannelsen og adgangskrav på www.sosufyn.dk og www.assens.dk/elev.
Du er også velkommen til at kontakte Assens Kommunes kontaktperson Gitte Kai på tlf. 24 75 19 05 eller på mail gikni@assens.dk eller Social- og Sundhedsskolens uddannelsesvejledere på tlf. 63 10 27 79.
Der er ansøgningsfrist den 13. marts 2025, og vi holder samtaler den 3. april på Social- og Sundhedsskolen i Odense.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bb246539)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune - Dagtilbud og Skole, Rådhus Allé, 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/621feec7-947b-4ab4-9974-6d4c77f6e016