Leder til pædagogisk innovation og teamudvikling i Assens' mangfoldige dagtilbud

dato

Brænder du for at arbejde med børn på 0-6 år, og har du store faglige ambitioner på dagtilbuds vegne? Kan du sætte retning for vores pædagogisk og tværfaglige arbejde og gå forrest? Trives du både i sandkassen og bag et skrivebord? Er du bare klar til nye udfordringer og mere ansvar? Så har vi et spændende job til dig!

Hos Dagtilbuddene i Assens søger vi en pædagogisk leder til hele området. Du vil have din primære daglig gang i Børnehuset NaturLigheden.

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2026.

Samspil, modspil og god energi Hos os bliver du en del af et stærkt hold!

Karin er områdeleder og din nærmeste leder. Bonusinfo: Hun er certificeret Enneagram coach, også drikker hun kaffe af et kæmpe syltetøjsglas. Hun vil være din sparringspartner og guide dig i din udvikling som leder.

Henriette er administrativ blæksprutte og halv tryllekunstner. Hun får ting til at ske – uanset om det er at søge Nordea Fonden eller puste en enhjørning op (true story). Hun får det hele til at hænge sammen.

Og så er der selvfølgelig alle vores fantastiske pædagogiske medarbejdere og køkkendamer, som du skal glæde dig til at møde. Hvis du er heldig, kan du hapse en lun kanelbolle, når du går forbi køkkenet om morgenen.

Vi leder efter en pædagogisk leder, der kan supplere os, give os modspil, nye input og bare bidrager overblik og en masse god energi. Men også træder til, hvor der er brug for det og dække huller i vagtplanen.

Pædagogisk ledelse Hvad mener vi med pædagogisk ledelse? Og hvad forventer vi af dig i rollen som pædagogisk leder?

Først og fremmest forventer vi, at du står solidt på dit faglige fundament, er nysgerrig og opsøgende på ny viden og formår at omsætte det til vores hverdag.

Det er mandag morgen. Du sparker døren ind til Karins kontor og helt begejstret med lidt for høj stemmeføring siger: ”JEG HAR LIGE HØRT EN MEGASPÆNDENDE PODCAST OM LANGSOM PÆDAGOGIK, NU SKAL DU BARE HØRE…”.

Inden Karin har nået at drikke den sidste dråbe latte macchiato fra syltetøjsglasset, er hun lige så begejstret for emnet.

Sammen lægger i en plan for, hvordan I kan få det inkorporeret i jeres pædagogiske praksis. I går derfra helt høje på jeres fælles faglige ambitioner.

Dernæst forventer vi, at du går forrest, viser vejen og omsætter dine ord og ambitioner til handling.

Pakker en ladcykel med klemmer, snor og pinde og tager på tur til stranden (du skal selvfølgelig også have en håndfuld børn med). Eller dækker ind, så andre kan gøre det.

Opdager der mangler legetøj og tager opgaven på dig. En legetøjsbil er det ikke bare et stykke legetøj. Det er et pædagogisk redskab, der understøtter børnenes leg, samarbejdsevne og forestillingsevne. Og hvis børnene skulle slå hinanden i hovederne med den, er det vigtigt, at det ikke er livsfarligt.

Byde ind med nærværende faglig feedback og sparring i pædagogisk praksis og i vores børnesager.

Kort sagt du skal have faglige ambitioner, kunne sætte retning og være klar til at tage arbejdshandskerne på.

Fleksibilitet og skræddersyede opgaver Vi ved godt, at rollen som pædagogisk leder er lige midt imellem leder og pædagog, men det har også sine fordele.

Du skal give lidt af din tid på gulvet, men til gengæld får du mere fleksibilitet.

Du er selv med til at lave vagtplanen, så du kan sætte tid af til dine ledelses- og administrative opgaver.

Som pædagogisk leder holder du møder med de enkelte teams i børnehuset. Du har overblikket, sprede god energi og faglighed og træder til der, hvor der er brug for dig.

Vi har en masse opgaver, der skal løses, og som vi i ledelsesteamet fordeler imellem os.

Alt efter dine interesser kan vi skræddersy jobbet til dig.

Hvis du har interesse og flair for IT, kan du få opgaver ift. at opdatere hjemmeside.

Hvis du kan lide og er god til at formulere dig på skrift, er der opgaver i Aula.

Hvis du gerne vil styrke vores tværfaglige snit og samarbejde internt og eksternt i organisationen, er der mulighed for, at du kan blive tovholder på vores børnesager. Du vil skulle deltage i ledermøder, lave underretninger, handleplaner mm.

Det vigtigste er bare, at du ikke gemmer dig på kontoret, men er en aktiv del af børnenes og kollegaernes hverdag.

Så hvis du bliver mødt af et skeptisk blik og et ”hvem er du?”, når du går ind ad lågen, så skal du mere ud.

Natur, kultur og på tur Vi er et mangfoldigt børnehus med alt, hvad det indebærer. Vi rummer det hele. Det håber vi, at du ser som en spændende udfordring og en styrke. Det gør vi.

Vi rummer også Børnehuset Sangglad og et geografisk stort dagplejeområde.

Vi bor i Assens by, men det unikke ved vores børnehuse er, at vi både har by, skov, hav og kultur lige uden for lågen.

Vores børnehaver ligger 900 m fra hinanden.

Løn og ansættelse Udover kanelboller, ”privat ledelsescoach” og gode kollegaer får du selvfølgelig også løn.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Kontakt os og kom på besøg Hvis du bare er det mindste interesseret i stillingen, håber vi, at du vil kontakte områdeleder Karin Ladefoged på telefon 30 57 88 23 for en uformel snak, hvor du kan høre mere om stillingen, og vi kan forventningsafstemme. Måske allerede inden du bruger tid på at skrive en ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 21. juni 2026, og vi forventer at afholde samtale den 23. juni og anden samtale den 29. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/37ef432e-205b-468d-a171-4b925b7cf1ce

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet