Matematiklærer med specialisering inden for autisme søges til Peter Willemoesskolens autismeafdeling i Assens

dato

Er du uddannet matematiklærer med specialpædagogisk erfaring, gerne inden for autismeområdet? Er du en professionel holdspiller, der sammen med kolleger finder de bedste løsninger for eleverne? Og vil du være en del af en skole med dejlige elever, dygtige kollegaer og skønne omgivelser? Så læs med her! Måske er det netop dig, vi har brug for.

Hos Peter Willemoesskolen søger vi en lærer med specialpædagogisk erfaring til vores autismeafdeling.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. marts 2025.

Hvem er vi?

Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 200 elever og 30 pædagogiske medarbejdere.

Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed, og vi har en andel tosprogede elever og børn i udsatte positioner.

I juni måned 2021 blev vi certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune.

I de kommende skoleår skal vi arbejde med særligt fokus på at implementere skolens nye sprogstrategi samt udvikling af vores naturfagsstrategi.

I disse sætter vi særligt fokus på at styrke elevernes sprog- og læseforståelse. Vi sætter fokus på strategierne via vores teamsamarbejde og fagudvalg.

På alle årgange afvikles årligt to fag- og trivselskonferencer.

Specialpædagogisk tilbud

Pr. 1. august 2024 har vi etableret et specialpædagogisk tilbud for elever med forstyrrelser inden for autismespektret. Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune.

Vi følger de fælles mål for folkeskolen, men med øje for at differentiere både indhold og metode, så det kommer vores elever til gavn.

Tilbuddet rummer på nuværende tidspunkt fem elever, der opdelt i en indskolingsklasse og en udskolingsklasse.

Vi har et tæt samarbejde med PPR i forhold til sparring, kompetenceudvikling og supervision, så vi kan give eleverne det bedste undervisningstilbud.

Da det er et nyetableret tilbud, vil du få rig mulighed for at få indflydelse på udviklingen af både det didaktiske og pædagogiske fundament.

Vi søger en lærer, der skal indgå i teamet i autismeafdelingen, sammen med tre lærere og en pædagog.

Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen eller i fællesområdet i udskolingen.

På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen.

Hvem er du?

Vi drømmer om, at du:

  • er uddannet matematiklærer med specialpædagogisk erfaring – meget gerne fra autisme-området. 
  • at du har interesse inden for de naturfaglige fag
  • kan være tilknyttet både indskoling og udskoling, så du kan være med til at dække en bred vifte af fag
  • er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
  • er en holdspiller, der ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger
  • er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
  • har en positiv og energisk tilgang til jobbet og gerne går "den ekstra meter" for at lykkes
  • er reflekterende og analytisk
  • er selvstændig og initiativrig.

Derudover forventer vi, at du har kørekort til almindelig bil. Vi har en mini-bus, så vi kan køre eleverne og tage på ture ud af huset.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig:

  • mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en nyetableret specialpædagogisk afdeling
  • dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger
  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
  • et målrettet fokus på at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive
  • et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf. 20 80 23 75 eller SFO-leder/viceskoleleder Christina Sørensen på tlf. 23 44 60 15.

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: www.peterwillemoesskolen.dk eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen.

Ansøgningsfristen er søndag den 19. januar 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 29. januar 2025.

Flyt til Vestfyn

Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5cb09726)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Peter Willemoesskolen, Skelvej, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c541e2cb-5380-40f4-8f51-b6a1dd50fd75

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet