BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at arbejde med tal, og har du lyst til at udvikle dig? Har du et godt humør og et stort engagement? Vil du have et job med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde? Så vil en stilling i Budget og Regnskab lige være noget for dig!
Hos Budget og Regnskab, der er en del af den centrale økonomifunktion i Assens Kommune, søger vi en ny kollega.
Vi søger en økonomikonsulent til skoleområdet, hvor opgaveporteføljen kan udvides til både dagtilbud og det specialiserede område (for børn) eller andre kommunale kerneområder.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Om jobbetBudget og Regnskab er en del af en central økonomifunktion, som tæller 20 økonomikonsulenter og 4 udbudskonsulenter.
Vi understøtter såvel det decentrale niveau som den øverste administrative og politiske ledelse.
Vi arbejder tæt sammen med kommunens fagområder på såvel det strategiske niveau som i relation til den løbende drift.
Samarbejdsrelationerne er præget af en uhøjtidelig og uformel tone med opgaven i centrum.
Opgaverne som økonomikonsulent vil blandt andet omhandle:
- budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse
- udarbejdelse af analyser og ledelsesinformation
- udvikling af den løbende økonomistyring
- sparring med fagområdet på alle niveauer
- anvendelse af styringsværktøjer samt prognose- og budgetmodeller
Du bliver en del af et velfungerende team med en høj trivsel og et godt kollegialt fællesskab, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med den anden økonomikonsulent på området.
Vi lægger stor vægt på, at du bliver klædt godt på til opgaverne, bl.a. via sidemandsoplæring.
På sigt får du ansvar for og ikke mindst mulighed for at præge egne opgaver.
Hvem er duSom kollega er du en holdspiller, som ønsker at blive en del af et engageret og serviceminded team.
Du har samtidig et godt humør og et stort engagement, ligesom du har lyst til at udvikle dig såvel fagligt som personligt.
Som økonomikonsulent har du en naturlig interesse for tal og økonomi. Det er en fordel hvis du er vant til at arbejde i Excel, og gerne erfaring med formler, funktioner og tabelopslag. Desuden vil det være en fordel, hvis du har arbejdet i økonomisystemer før. Vi arbejder i bl.a. OPUS.
Som en naturlig del af jobbet kommer du til at lave analyser og beregninger, men du skal også kunne præsentere dit arbejde for både kollegaer, fagchefer og andre relevante samarbejdspartnere. Så har du erfaring med powerpoint og/eller præsentationer generelt, vil det ligeledes være en fordel.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan både være en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, en HK kontoruddannelse eller anden økonomisk uddannelse.
Du har måske erfaring fra en lignende stilling eller har siddet med administrative opgaver på en større kommunal institution eller lignende.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet.
Hvem er viBudget og Regnskab er en del af den centrale økonomi- og lønstab. Vi prioriterer resultater, arbejdsglæde og trivsel højt.
Vi arbejder i teams, hvor vi veksler mellem selvstændig opgaveløsning og tværfaglig sparring.
Budget og Regnskab er placeret i et åbent og moderne kontorlandskab, hvor man naturligt bliver en del af et større fællesskab.
Assens Kommune tilbyder endvidere egen sundhedsordning og frokostordning.
Løn og ansættelsesforholdLøn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Der vil således være mulighed for forhandling af et individuelt løntillæg.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.
Vil du vide mereHvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Økonomi og Indkøb Jane Andersen på telefon 64 74 63 74.
Ansøgningsfristen er den 6. august 2023, kl. 23:59, og vi forventer at holde samtaler torsdag den 10. august 2023. Til samtalen vil vi bede dig løse en case, som du får udleveret på dagen.
Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, kan du følge os på LinkedIn eller Facebook.
Flyt til VestfynTænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fd260469)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune, Rådhus Allé, 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=fd260469&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849840