Pædagog med lyst til og mod på ledelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte rammer og retning for vores dagtilbudsområde igennem nærværende og hjertevarm faglig ledelse og deltagelse i pædagogisk praksis? Står du på et stærkt fundament, og kan du gå foran og være tydelig? Og brænder du samtidig for at indgå i det daglige pædagogisk arbejde? Så har du mulighed for at blive vores nye faglige pædagogiske leder!

Vi søger nemlig netop nu en ambitiøs, kreativ og energisk faglig pædagogisk leder til vores dagtilbudsområde i Assens, som kan tiltræde pr. 1. august 2023.

Om jobbet

Som faglig pædagogisk leder er opgaverne mange og forskelligartede. Det er derfor nødvendigt, at du er fleksibel og omstillingsparat, og at du har mod til dialog og er tydelig, lydhør og procesorienteret.

Stillingen rummer tid til ledelse, tid til administration samt faste børnetimer i pædagogisk praksis.

Dit faglige fundament er stærkt, og du skal være parat til at dele ud af din viden og dine kompetencer, ligesom du skal gå forrest som rollemodel i pædagogisk praksis i børnehusene.

Du vil refere til områdelederen og indgå i områdeinstitutionens velfungerende ledelsesteam, som foruden områdelederen består af to faglige pædagogiske ledere, hvoraf du er den ene.

I dit arbejde skal du loyalt sikre fælles mål, retning og indsatser for hele området – både internt og eksternt – i forhold til Assens Kommunes strategier og politikker.

Samtidig skal du aktivt bidrage til den fortsatte udvikling af vores dagtilbudsområde i tæt samarbejde med personaler, forældre, bestyrelse samt skole- og dagtilbudsafdelingen.

Du vil indgå i et givende lederforum på tværs af kommunen, og du bliver en del af et fagligt netværk for alle pædagogiske ledere på 0-6 års området i Assens Kommune.

Assens Kommunes ledelsesgrundlag vil være omdrejningspunktet for din ledelse, og vi forventer, at din ledelsesstil er åben og værdibaseret.

Hvem er vi

Dagtilbuddene i Assens-området består af en stor og mangfoldig børnegruppe fordelt mellem dagpleje, naturvuggestue, naturbørnehave, sangprofilbørnehave og en "udflytter børnehave" med de ældste børn.

Området har en fagligt stærk og velfungerende personalegruppe på omkring 55 ansatte med forskellige specifikke funktioner og kompetencer.

Fælles er, at vi alle brænder for at skabe og udvikle vores dagtilbudsområde med øje for omsorg, trivsel, leg, læring og dannelse for alle børn. Vi ved, at kvalitet i dagtilbud gør en forskel.

Derfor er vi ambitiøse på alle børns vegne, og vi arbejder målrettet med endnu tidligere forebyggelse i et tæt professionelt tværfagligt samarbejde ud fra Assens Kommunes Vision 2030 – Med vilje og hjerte, som bl.a. beskriver, at "Vores Børn og Unge lykkes".

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • et dagtilbudsområde i faglig vækst
  • spændende udviklingsprojekter både lokalt og kommunalt
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • et ledelsesteam, som ser frem til at byde nye pædagogiske tanker og kompetencer ind i praksis
  • et stærkt kollegialt samarbejde med fokus på løsning af kerneopgaven
  • en afvekslende og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Hvem er du

Vi lægger stor vægt på, at du:

  • har en pædagogfaglig uddannelse og erfaring fra praksis
  • har vilje til at tage en relevant efteruddannelse i ledelse på sigt
  • er i stand til at sætte pejlemærker og tage ansvar
  • kan opsøge og omsætte ny faglig viden på 0-6 års området
  • er nærværende og lyttende i mødet med børn, forældre og personaler
  • kan arbejde struktureret med handleplaner, læreplaner og digitale medier efter gældende lovgivning
  • formår at holde fokus og nå mål
  • har gode formidlingsevner og er tydelig i både i skrift og tale.
Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Måske har du fået lyst til at vide mere. Det håber vi. Vi sætter i hvert fald sætte stor pris på, at du kontakter områdeleder Karin Ladefoged på mobil: 30 57 88 23 eller faglig pædagogisk leder Mathilde Børnsen Ravn på mobil: 23 43 12 94, inden du ansøger, så du har mulighed for at høre mere om stillingen og evt. aftale et besøg.

Der er ansøgningsfrist den 25. juni, og vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4bb70192)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Dagtilbuddene i Assens-området, Pilehaven, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4bb70192&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845495

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet