Pædagog med specialpædagogisk erfaring søges til Peter Willemoesskolen i Assens

dato

Hos Peter Willemoesskolen søger vi en pædagog med specialpædagogisk erfaring.

Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse senest 1. august 2025, men gerne så hurtigt som muligt

Hvem er vi Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 220 elever og 45 medarbejdere.

Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed. Vi har en høj andel tosprogede elever og børn i udsatte positioner.

I juni måned 2021 blev vi certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune.

I august 2024, etablerede vi et specialpædagogisk tilbud for elever med forstyrrelser inden for autismespektret. Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune.

Vi følger de fælles mål for folkeskolen, men med øje for at differentiere både indhold og metode, så det kommer vores elever til gavn.

Vores elever er fordelt på tre klasser, henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og udskolingsklassen.

Vi har et tæt samarbejde med PPR i forhold til sparring, kompetenceudvikling og supervision, så vi kan give eleverne det bedste undervisningstilbud.

Da vi stadigvæk er et forholdsvis nyetableret tilbud, vil du få rig mulighed for at få indflydelse på udviklingen af både det didaktiske og pædagogiske fundament.

Om jobbet Vi søger en pædagoger, som primært skal indgå i teamet omkring vores indskolingsklasse. Der vil dog også være opgaver i tilknytning til vores mellemtrinsklassen.

Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen eller ved fællesområderne for vores øvrige elever.

På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen.

På alle årgange afvikles årligt to fag- og trivselskonferencer.

I de kommende skoleår skal vi arbejde med særligt fokus på, at implementere skolens nye sprogstrategi samt naturfagshandleplan

I denne sætter vi særligt fokus på at styrke elevernes sprog- og læseforståelse. Vi sætter fokus på strategien via vores teamsamarbejde og fagudvalg. Vi forventer at alle medarbejdere deltager i udvikling viaCO-teachings værktøjer.

Hvem er du Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring – meget gerne fra autisme-området
  • har lyst til løbende at uddanne dig ift. autismepædagoggikken
  • er nysgerrig og opsøgende på den nyeste viden indfor autismeområdet
  • kan være tilknyttet både indskoling og mellemtrin, så du kan være med til at understøtte alle elevernes læring, trivsel og udvikling
  • er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
  • er en holdspiller, der ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger
  • er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
  • har en positiv og energisk tilgang til jobbet og gerne går ”den ekstra meter” for at lykkes
  • er reflekterende, selvstændig og initiativrig
  • har lyst til et intenst samarbejde i et stort team
Derudover forventer vi, at du har kørekort til almindelig bil, da du kan forvente at skulle hente eleverne om morgenen på hjemadressen og/eller køre dem hjem om eftermiddagen. Vi har en minibus til rådighed.

Vi drømmer om, at du kunne have lyst til at påtage dig en koordinatorrolle i forhold til hele vores autismeafdeling. I så fald, vil vi justere i antallet af opgaver, således kordinatorfunktionen også kan løses.

Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan tilbyde dig:

  • mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en nyetableret specialpædagogisk afdeling
  • dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger
  • løbende uddannelse indenfor autismepædagogikken
  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
  • et målrettet fokus på at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive
  • et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf. 20 80 23 75 eller SFO-leder/viceskoleleder Heidi Jensen på tlf. 23 44 60 15 eller skolebestyrelsesformanden Kirstine Lykke Raben tlf: 28 30 93 97

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: https://www.peterwillemoesskolen.dk/ eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen

Ansøgningsfristen er tirsdag den 13. maj, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22. maj.

Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cdf76c00-0d12-41a7-9ca9-d26f5a31aa0a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet