Vil du være en del af holdet i vores specialpædagogiske tilbud for elever med forstyrrelser inden for autismespektret? Er du uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring? Er du en professionel holdspiller, der sammen med dine kolleger finder de bedste løsninger for eleverne? Vil du være en del af en skole med dejlige elever, dygtige kollegaer og skønne omgivelser? Så læs med her! Måske er det netop dig, vi har brug for!
Til Peter Willemoesskolen søger vi en dygtig pædagog med specialpædagogisk erfaring.
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse senest 1. februar 2025, men gerne så hurtigt som muligt.
Hvem er vi Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 220 elever og 45 medarbejdere.
Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed.
Vi certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune.
Vi har en nyetableret specialpædagogisk afdeling for elever med forstyrrelser inden for autismespektret. Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune.
Vi arbejder på at udvikle og styrke skolens samarbejdskultur. Du kommer således til at skulle deltage i denne udvikling.
Vi har en masse dygtige koordinatorer, vejledere, lærere og pædagoger ansat, som alle hver dag arbejder på at styrke elevernes trivsel og læring.
Om jobbet Vi søger en pædagog, som primært skal indgå i teamet omkring vores indskolingsklasse. Der vil dog også være opgaver i tilknytning til mellemtrinsklassen.
Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen eller ved fællesområderne for vores øvrige elever.
På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen.
På alle årgange afvikles årligt to fag- og trivselskonferencer.
I de kommende skoleår skal vi arbejde med særligt fokus på at implementere skolens nye sprogstrategi. I sprogstrategien arbejder vi med et særligt fokus på elevernes sprog- og læseforståelse. Vi bruger teamsamarbejdet og fagudvalgsmøderne til at sætte fokus på strategien.
Vi forventer at alle medarbejdere deltager i udviklingen via CO-teachings værktøjer.
Vi vægter et godt pædagog- og lærersamarbejde, hvor vi tager et fælles ansvar for børnene. Skolen har samtidigt et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse.
Hvem er du Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring – meget gerne fra autisme-området
- har lyst til løbende at uddanne dig ift. autismepædagogikken
- er nysgerrig og opsøgende på den nyeste viden indenfor autismeområdet
- kan være tilknyttet både indskoling og mellemtrin, så du kan være med til at understøtte alle elevers læring, trivsel og udvikling
- er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
- er en holdspiller, der ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger
- er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
- har en positiv og energisk tilgang til jobbet og gerne går ”den ekstra meter” for at lykkes
- er reflekterende, selvstændig og initiativrig
- har lyst til et intenst samarbejde i et stort team
Hvad kan vi tilbyde dig Du får:
- mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores autismeafdeling
- dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger
- løbende uddannelse indenfor autismepædagogikken
- en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
- et målrettet fokus på at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive
- et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund
Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf. 20 80 23 75 eller SFO-leder/viceskoleleder Heidi Jensen på tlf. 23 44 60 15.
Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: https://www.peterwillemoesskolen.dk/ eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen
Ansøgningsfristen er mandag den 15. december, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. januar 2026.
Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/538f039d-d3e1-4e52-93e9-29b853d5ad4d