Pakke-/logistikmedarbejder til Assens Madservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du logisk tænkende, kan du lide, når tingene går op, og vil du være en del vores fællesskab? Så har vi i Assens Madservice måske jobbet til dig! Vi er sammensatte, så vi spænder vidt i kompetencer og viden, og vi er dygtige på hvert vores område, lige fra administration til madproduktion til distribution til rengøring. Vi er rummelige, mangfoldige og vi har fokus på det sociale, god og nærværende ledelse, sundhed samt en godt og udviklende arbejdsmiljø.

Hos Assens Madervice søger vi en ufaglært pakke-/logistikmedarbejder til en tidsbegrænset stilling.

Arbejdstiden er 30 timer ugentligt med arbejdstid i tidsrummet fra kl. 06.30-15.00. 

Der arbejdes to-tre helligdage om året. I meget sjældne tilfælde kan weekendarbejde forekomme.

I Assens Madservice gør vi meget ud af at skabe en attraktiv arbejdsplads

Vi passer godt på vores ansatte. Vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at komme på arbejde, og vi dyrker ofte det sociale både i og udenfor arbejde.

Vi har fokus på god ledelse, et godt og udviklende arbejdsmiljø og ikke mindst at være en sund arbejdsplads. Det kommer til udtryk gennem vores personalepolitiske værdier, hvor vi bestræber os på at være tillidsfulde, engagerede, ordentlige, ambitiøse og åbne. 

Som ansat i Assens Madservice bliver du en del af et Team, der består af mennesker, der er interesseret, arrangeret, aktive og initiativrige medspillere i et samarbejde, hvor målet er at servicere mennesker. 

Dialog, samarbejde og positiv tænkning er tre vigtige elementer i vores arbejde. 

Vi er en rummelig og mangfoldig flok, som er klar til at tage imod en ny kollega.

Vi byder dig velkommen til et engageret og selvstændigt team med stor indflydelse på hverdange i køkkenet. Du vil møde en lyst til sociale arrangementer og kollegaer der sætter pris på hinandens selskab. 

God mad i store gryder med fokus på smag, genkendelighed, klima og faglighed

Vores mad er fremstillet fra bunden og laves som alle andre steder, vi har bare meget større gryder.

Vores stegpander steger lystigt frikadeller, koteletter og hakkebøffer. Saucer og supper koges i gryderne og tilsmages omhyggeligt af produktionspersonalet rundt om gryderne.

Vi sætter en stor ære i at lave maden, som vi altid har gjort og smage den til, så vi kan sætte vores eget præg på den. 

Vi får noget fra hånden, men er samtidig optaget af at udvikle os, vores arbejdsgange og vores mad. 

Produktionsform er kølemad med levering en gang om ugen. Produktionen er udstyret med moderne teknologiske maskiner, som gør arbejdet mere effektivt og aflaster medarbejderne for ergonomiske tunge arbejdsopgaver. 

Som pakke-/logistikmedarbejder kommer du til at arbede i vores udportioneringsområde. Her bliver maden udportioneret og pakket. Det drejer sig om logistik, og det er her, vi får vi kabalen til at gå op.

Udportioneringsområdet afholder områdemøder, hvor de planlægger og drøfter, hvordan de arbejder sammen, og hvad der skal være fokus på fremover. 

Vi producerer og pakker hver uge til omkring 200 hjemmeboende borgere i Assens Kommune. Derudover producerer vi mad til omkring 450 borgere på kommunens plejecentre og bosteder. Vi producerer og pakker fem dage om ugen - fra mandag til fredag. 

Hos os får du:

  • En arbejdsplads med nytænkning og udvikling
  • Fagligt dygtige kolleger
  • Et engageret og selvsændigt team
  • Stor indflydelse på hverdagen i køkkenet
  • Socialt arrangerede kollegaer, der sætter pris på hinandens selskab
  • Et job med en stor gad af selvstændighed i hverdagen
  • Mulighed for at udnytte og udforske egne kvalifikationer og kompetencer
  • Højt kvalitets- og serviceniveau
Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du har en logisk tankegang, og at du er god til at arbejde efter systemer. Erfaring indenfor ligende fag f.eks. lager kan være en fordel. 

Vi leder efter en kollega, der kan lide at engagerer sig med sine kollegaer socialt, både i og udenfor arbejde. 

Vi vil gerne finde en kollega, der vil efterleve vores værdier og omsætte dem til handling i samarbejde med os og vise respekt for vore brugere og hinanden samt være loyal overfor vores arbejdsplads. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og udfra reglernie om lokal løndannelse. 

Vi gør opmærksom på, at straffeattest for ansættelsen kan finde sted. 

I Assens Kommune har vi røgfri arbejdstid. 

Vil du vide mere

Måske er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere? Det håber vi. Du er i hvert fald velkommen til at gå ind og se vores hjemmeside: https://www.assensmadservice.dk

Du er også velkommen til at kontakte leder af Madservice Line Hansen på tlf. 64 74 71 74.

Der er plads til, at du kommer forbi og besøger os til en kop kaffe og en snak. Ring for at aftale tid. 

Vi glæder os til at høre fra dig og finde vores nye holdkammeat.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b8d73aa3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Madservice, Odensevej, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b8d73aa3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet