Passioneret musikskoleleder til Assens Musikskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for musik, mennesker og ledelse, og vil du være med til at præge fremtidens musikskole? Har du en bred forståelse og erfaring inden for musik- og kulturområdet? Og kan du inspirere, sætte retning og skabe følgeskab? Så er jobbet som musikskoleleder måske lige noget for dig.

Vores nuværende leder af Assens Musikskole går efter mange års virke på pension. Derfor søger vi en ny musikskoleleder, der møder mennesker med åbent sind, uanset hvem de er, hvor de er i deres liv, og hvilke kompetencer/udfordringer de måtte have med sig.

Hvem er vi 

Assens Musikskole er musikskole for alle borgere i Assens Kommune.

I Musikskolen er vi 22 kompetente og passionerede musiklærere, som alle er uddannet fra et musikkonservatorium eller er kandidat i musik eller musikterapi fra en anden højere læreanstalt.

Musikskolens undervisnings- og koncerttilbud rækker ud til alle hjørner af kommunen, ofte i tæt samarbejde med vores gode, lokalt forankrede kulturelle partnere, skoler og daginstitutioner, biblioteker, spillesteder og foreningsliv.

Vores administrative base befinder sig på Tobaksgaarden, hvor vi også har undervisningslokaler og koncertsal. Derudover driver vi to undervisningsstationer, én i Glamsbjerg og én i Fyrtårn Tommerup. De fungerer som centrum for musikskoleundervisningen i lokalområderne, og som arbejdsstationer for de musikskolelærere, der også har undervisning på skolerne og daginstitutionerne i området.

Vi samarbejder pt. med alle kommunens folkeskoler, og én privatskole, om musikundervisning. Med to til tre musiklærere omkring en skoleklasse, får børnene i højere grad mulighed for at prøve de første skridt med instrumenter, sang og musikalske byggesten.

Vores administrative team består af fire medarbejdere, der i tæt samspil med ledelsen står for Musikskolens daglige drift og service. 

Om jobbet

Som musikskoleleder du får det overordnede faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for musikskolens drift og udvikling.

Du skal bl.a., med afsæt i Musikskolens Udviklingsstrategi 2021-2025, bidrage med nye vinkler og syn på fremtidens musikskole, og sætte mål for, retning på og handling bag, videreudvikling af både personalemæssig og faglig karakter.

I en foranderlig tid er det vigtigt konstant at videreudvikle områder, der rummer uforløste potentialer. Det kan f.eks. være: Bæredygtige musikmiljøer og fællesskaber, udbud af undervisningsfag centralt/decentralt og samarbejder med kulturelle foreninger, skoler og daginstitutioner. 

En ny kommunal kulturstrategi forventes vedtaget i 2024, og arbejdet med udvikling af en ny musikskolestrategi 2026-2030 ligger heller ikke langt ude i fremtiden. Du vil komme til at bidrage til begge dele. 

I Musikskolen prioriterer vi fællesskab højt. Derfor er det vigtigt for os, at du, med bevarelse af din integritet, er i stand til både at skabe og vedligeholde relationer til alle typer mennesker. Derved får vi sammen et godt udgangspunkt for at kigge fremad og sætte ny retning. Vi vil gerne løfte os over det, vi plejer at gøre, samt give plads og medvirke til ny udvikling. I den proces er indbyrdes og gensidig tillid en bærende værdi, og åben faglig dialog er et af vores fælles redskaber i bestræbelserne på at blive bedre til, med Musikskolens formål for øje, at møde tidens krav og elevernes behov.

I det musikfaglige maskinrum skal du være i stand til, med forståelse for musikskolens genremæssige bredde, at vurdere, evaluere og udvikle kvaliteten af undervisning og aktiviteter m.m.

Du vil referere til afdelingsleder for Kultur og Fritid under direktørområdet By, Land og Kultur og det politiske udvalg Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelse.

Hvem er du

I Assens Kommune sættes musikken og musikskolen ofte i spil i forhold til andre organisationer, forvaltninger, målgrupper, lederkolleger, borgere og især børn. Det er derfor nødvendigt, at du har en bred forståelse for kultur og kulturmiljøer og kan samarbejde på flere måder og i mange retninger.

I forhold til samarbejdet med forvaltningen og det politiske niveau, er det vigtigt, at du også her kan skabe kollegiale relationer, tænke med og agere strategisk.

Du skal være klædt på til opgaven gennem relevant lederuddannelse på diplomniveau og have flere års relevant ledelseserfaring.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Besidder personlige værdier og relationelle kompetencer, der matcher vores arbejdsplads såsom indlevelse, nysgerrighed, lydhørhed og empati
  • Har egne erfaringer fra professionelt undervisnings- og/eller musikermæssigt virke
  • Rummer forståelse for "markedets" kompleksitet og forventninger, samt kan manøvrere i feltet
  • Har forståelse for at videreudvikle Musikskolen på grundlag af tidens dannelse og samfundsstrømninger
  • Er i stand til at se muligheder i Musikskolens personale, virke og organisation, samt kan forløse potentialet
  • Har energi, engagement og gode kommunikationsevner
  • Formår at sætte retning, skabe følgeskab og facilitere processer
  • Er proaktiv, risikovillig og modig, men også støttende, når der er behov for det  
  • Evner at lede situationsbestemt, med bevarelse af overblik, integritet, autenticitet og tillid.
Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. maj 2024.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse på baggrund af dokumenteret ledelseserfaring.

Arbejdssted er hele Assens Kommune.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Kultur og Fritid, Trine Madsen, på tlf. 30 30 75 44/ mail: trima@assens.dk eller tillidsrepræsentant, Rasmus Nielsen, på tlf. 24 99 78 64/ mail: rrnie@assens.dk.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2024.

Første samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles den 1. marts fra kl. 08.30 - 13.30.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende personlig tilbagemelding på Assens Rådhus den 5./6. marts. 

Anden samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles den 13. marts fra kl. 13.00 - 17.00. Forud for 2. samtale fremsendes en case, som fremlægges og drøftes med ansættelsesudvalget ved 2. samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b7f23890)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Assens Musikskole, Tobaksgaarden, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984657

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet