Produktionstekniker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VKCONSULTING søger en produktionstekniker til BROEN A/S i Assens


Vil du med på en rejse i en hel ny produktionshal, hvor du får mulighed for at sætte dit præg? Og er du skarp til 3D tegning og trives med både kontor og hands-on arbejde? Så er du måske den nye produktionstekniker, vi mangler på BROEN i Assens. 


Jobbet

Du vil i jobbet som produktionstekniker være med fra starten i en helt ny produktionshal, der skal producere ’Midrange’ ventiler. I den nye produktionshal vil der i løbet af 2024 komme forskellige linjer op, bl.a. CNC-bearbejdning, koldformning, laser og mag svejsning, malerlinje samt før- og slutmontage. Din arbejdsdag vil ca. være 50/50 på kontor og i produktionshallen.   


Dine primære opgaver:

  • Daglig problemløsning på produktionsudstyr
  • Udarbejdelse af tegningsmateriale for mindre maskindele
  • Toleranceændringer på tegningsmateriale for produkter og maskindele
  • Fejlsøgning på reklamationsemner
  • Indkøring af nye produktvarianter på nyt produktionsudstyr
  • Indretning af arbejdsplads for operatører i nyopstartet produktion
  • Sikre effektiv udnyttelse af virksomhedens produktionsudstyr
  • Optimering af eksisterende produktionsudstyr
  • Oprettelse af styklister og rutekort i M3

Med reference til Technical Manager, bliver du en del af et lille team med ingeniører, operatører og en vedligeholdelsestekniker. En afdeling, hvor der er højt til loftet, innovation og godt humør.


Vi forventer

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som teknisk designer, maskinarbejder/smed eller lignende. Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed, gerne indenfor jern- og maskinindustrien. Derudover ses det som en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med at automatisere produktionsudstyr, samt evt. har erfaring med CNC-bearbejdning, koldformning, robothåndtering og montage. Du kan kommunikere på engelsk, har god erfaring med ERP-systemer og er stærk i 3D, gerne Solid Works. Du har lyst til at blive en del af en virksomhed, der er markedsledende i ventil teknologi til regulering af vand, luft og gas og som leverer løsninger til industrier inden for VVS-installationer, fjernvarme og naturgas


Din profil

Du arbejder systematisk og struktureret ifht. at nå i mål med dine opgaver. Du trives med mange bolde i luften, men bevarer stadig overblikket i pressede situationer. Du går til dine opgaver med et åbent sind, og er der noget, du ikke har erfaring med, er du faglig nysgerrig på at tilegne dig ny viden. 

 

Vi tilbyder

En fast stilling i en højteknologisk og international hollandsk ejet virksomhed, med markedsledende produkter af højeste kvalitet og hvor der er plads til forskelligheder og udvikling. Du bliver en del af et nyt team i den nye produktionshal med motiverede og kompetente kollegaer, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

 

Du ansættes under ordnede forhold med fleksible arbejdstider og tilbydes sundhedssikring og et stærkt fællesskab med sociale arrangementer i medarbejderklubben, fritvalg, pensionsordning og en konkurrencedygtig løn. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. 

 

Virksomheden: 

BROEN A/S er international markedsleder i ventilteknologi og er i dag repræsenteret på 4 kontinenter med høj aktivitet i Rusland, Europa, Kina, USA og Australien. I 75 år, har BROEN A/S været en førende leverandør med udvikling og produktion af driftssikker og intelligent ventilteknologi til regulering af vand, luft og gas.

BROEN A/S leverer komplette løsninger inden for VVS-installationer og er førende leverandør af fjernvarmeventiler og ventiler til naturgas.

BROEN gruppen – en del af det hollandske Aalberts N.V. siden 1993 og har hovedkvarter i Assens på Fyn. BROEN A/S har iværksat en ny ambitiøs vækststrategi for at styrke og udvikle markedspositionen i nye såvel som eksisterende markeder. Dette sker gennem effektivisering af salgs- og markedsføringsindsatsen, samt accelerering i udviklingen af nye innovative produkter, baseret på ny teknologi i anvendelse og fremstilling.

Læs mere om virksomheden på www.broen.dk
 
Ansøgning:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen. 


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962405

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet