Projektleder til drift og udvikling af digital platform for lystfiskeri i Danmark samt øvrige opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du skabe interesse for lystfiskeri og formidle de muligheder, som findes i Danmark? Brænder du for, og har du styr på de nyeste tendenser inden for web- og app-området? Og er du en dreven projektleder, der har den teoretiske værktøjskasse i orden? Så har vi et spændende job til dig!

Platformen www.fishingindenmark.info, FiDK, og den tilhørende app, er udviklet og drives af Assens Kommune som led i kommunens ansvar for at gennemføre initiativer i den nationale strategi for lystfiskeri.

Vi søger nu en projektleder, som vil stå for drift og fortsat udvikling af den digitale platform for lystfiskeri i Danmark.  

Om jobbet

Jobbet indebærer overordnet et ansvar for, at den digitale platform fortsat har mange brugere, har høj brugervenlighed, en god og konsistent kvalitet i opbygningen, gode tekster og et flot udtryk.

Jobbet indebærer således et fokus på tekniske, såvel som brugermæssige og indholdsmæssige aspekter af den digitale platform.

Dine arbejdsopgaver i forhold til FishinginDenmark platformen er følgende:

  • Drifte platformen og FiDK app’en, så de fortsat er robust at drifte og attraktive for lystfiskerne at bruge, herunder løbende gennemføre tekniske opdateringer og forbedringer
  • Gennemføre de indholdsmæssige, funktionelle og æstetiske ændringer, som vil fremgår af ny strategi for FiDK for perioden 2024-2026. Strategien færdiggøres i øjeblikket og peger på et behov for øget brugervenlighed, visse moderniseringer.

Du kommer også til at bidrage til at løse andre opgaver relateret til Assens Kommunes gennemførelse af den nationale lystfiskerstrategi. 

Det drejer sig bl.a. om følgende: 

  • Være den primære kontaktperson på samarbejdet i det daglige med VisitDenmark (Hamborg) omkring fremme af bæredygtig lystfiskerturisme
  • Varetage SoMe og andre kommunikationskanaler i forhold til gennemførelse af indsatser i den nationale strategi
  • Bidrage til det tværgående arbejde med at gennemføre den nationale strategi for lystfiskeri fx med foto og fotokartotek, SoMe, faglige bidrag til projekter vedr. fremme af bedre lystfiskeri.
Hvem er du

Du brænder for og har styr på de nyeste tendenser inden for web- og app-området, og du er en dreven projektleder. Desuden er du en dygtig tekniker, som har den teoretiske værktøjskasse i orden. Har du også et indgående kendskab til dansk lystfiskeri, er det en fordel.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse, eller anden baggrund med relevant efteruddannelse
  • har en projektlederuddannelse og/eller styr på projektværktøjskasse
  • evner at tænke på tværs af platform
  • besidder stærke og professionelle kommunikationskompetencer og ved, hvordan man kommunikerer godt på webmedie
  • har en god forretningsforståelse.
Organisatorisk placering

Du bliver en del af Assens Kommunes ambitiøse projekt til gennemførelse af initiativer i den nationale strategi for lystfiskeri, og du får reference til projektchef Arne Kvist Rønnest.

Arbejdspladsen hedder formelt set  Assens Rådhus, men der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på 30 timer/uge med tiltrædelse den 1. marts 2024 eller snarest derefter. 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte projektchef Arne Kvist Rønnest på mail: akvir@assens.dk eller tlf. 29 61 96 16.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2024, og vi forventer at holde samtaler den 27. februar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig! 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3d5ea0c1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988374

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet