Socialrådgiver til Børn, Unge og Familieindsatser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hjerte for udsatte børn og deres familier og vilje til at hjælpe dem godt videre? Har du en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker? Og er du helhedsorienteret, og prioriterer du samarbejde højt? Så er det måske lige dig, vi søger!

Hos Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune søger vi en socialrådgiver til vores småbørns afdeling fra 0-13 år

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2024.

Om jobbet

Vi dækker området for udsatte børn og familier i alderen fra 0-13 år.

Vi løser vores daglige opgaver i tæt kontakt med familierne, hvor vi har fokus på inddragelse af børnene og forældrene.

Vi er i gang med implementerings af Barnets Lov, hvor afdækninger og barnets plan bliver en ny måde at arbejder på. Derudover udarbejdes der børnefaglige undersøgelser, følger op på indsatser og afholder familierådslagning.

Vi har fokus på tværfagligt samarbejde med et særligt fokus på støtte til beskæftigelse for forældrene. Vi har en modtagelse i afdelingen, der tager sig af alle underretninger og nye henvendelser og screeninger.

I Assens Kommunes Børn, Unge, og Familieindsatser sidder myndighed og udfører sammen, så vi sikrer en helhedsorienterede indsats i arbejdet sammen med borgeren. Vi har særlig fokus på inddragelse af barnet ud fra barnets perspektiv.

Vi har et godt samarbejde med jobcenter og myndighed/social, hvor vi har fokus på at sikre en god overgang fra ung til voksenlivet.

Vi kan tilbyde dig:

  • en spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsdag
  • en arbejdsplads, som på flere områder er "first-mover"
  • sags supervision, faglig sparring, sags gennemgang og dialog om prioritering af opgaver
  • metodeudvikling og et højt fagligt niveau
  • højt til loftet og mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsning
  • engagerede kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og ordentlighed
  • at arbejde i systemer som DUBU

Du får tilknyttet en mentor ved din ansættelse, som sikrer en god introduktion. 

Hvem er vi

Børn, Unge, og Familieindsatser er en del af Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, som består af Ungeenheden, Børnesundhed, Dagtilbud og Skole samt PPR.

I Børn, Unge og Familieindsatser arbejder vi helt tæt sammen om "vores" sag i et ligeværdigt fagligt fællesskab.

Familierne oplever, at der altid er en i teamet at henvende sig til, og at der samtidig altid er en sparringspartner i teamet. Jf. Barnets Lov vil man blandt andet arbejde tæt sammen med andre socialrådgivere, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet.

Vores kerneopgave er at: "sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse ved at inddrage familien og netværk". Vi har fokus på at give vores familier en god behandling.

Vi er ligeledes i gang med implementeringen, af helt nye tværfaglige- og helhedsorienterede metoder, der har fokus på også at inddrage forældrenes perspektiv og som udspringer af projektet Job og Familie.

Vi har fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen, så vi med familierne er skarpe på gode mål i barnets plan og de indsatser, der iværksættes.

Vi arbejder systematisk med at inddrage netværket, bruge familierådslagning, har forposter sammen med skoler og daginstitutioner og benytter generelt dialogbaserede metoder.

Vi har to grundpræmisser, og det er faglighed og samarbejde som to forenelige forudsætninger. Så det skal være en del af dit arbejds-DNA.

Hvem er du

Vi søger en fagligt stærk kollega, som er struktureret og systematik. En kollega, der har hjerte og øje for at yde en indsats for Børn, Unge og deres familier.

Vi søger en kollega, der er uddannet socialrådgiver og som kan lide, at der er fart over feltet, og som samtidig kan bevare roen i pressede situationer.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket, i en til tider uforudsigelig hverdag
  • har myndighedserfaring med udsatte børn og unge
  • har god kendskab til Serviceloven og vil lære om Barnets Lov
  • har erfaring med brugen af DUBU og ICS og har viden eller ideer om tværgående samarbejde, og hvordan disse kan bruges i hele løsninger for familien
  • tror på inddragende og dialogbaserede metoder og familierådslagning
  • har gode kommunikative og skriftlige kompetencer
  • er kreativ i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
  • er god til at tilbyde din hjælp til kollegaer og yde faglig sparring
  • har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden
  • har fokus på børneinddragelse
  • har kørekort
Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, og at disse skal være tilfredsstillende, inden ansættelsen fuldføres.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Tanya Køster på telefon 64 74 74 33 / 51 72 30 69.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2024, kl 23.59. Vi udvælger kandidater til samtaler den 17. januar 2024 og afholder samtalerne den 24. januar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=74599557)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Børn, Unge og Familieindsatser, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet