Brænder du for at gøre en forskel for borgere på det specialiserede voksenområde? Har du erfaring inden for området, og kan du arbejde selvstændigt og systematisk? Ønsker du at være en del af et kompetent team med et højt fagligt niveau, som prioriterer hinanden og det kollegiale fællesskab? Så kan du blive vores nye kollega!
Vi søger en socialrådgiver eller socialformidler til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Vi ønsker stillingen besat 1. oktober 2025 og gerne tidligere, hvis det er muligt.
Hvem er vi Det specialiserede voksenområde i Assens Kommune er organiseret, så både myndighedsafdelingen og de udførende enheder er organiseret under samme chef. Strukturen skaber en stærk sammenhængskraft og faglig synergi for det samlede socialområde.
Vi arbejder målrettet og ambitiøst i et tæt samarbejde mellem drift og myndighed. Sammen løser vi opgaverne på den bedst mulige måde og med bedst mulige kvalitet.
Vores myndighedsfunktion er organiseret på en lidt anderledes måde end du måske kender, idet vi har en struktur, der både har en central og en decentralt placeret myndighedsfunktion.
Vores socialrådgivere er forankret i tre hovedområder:
- Modtagelsen, som fungerer som én indgang for borgerne. I Modtagelsen sidder socialrådgiverne fysisk sammen med vores SKPére og Bostøttekorps.
- Praksisnær Myndighed har et tæt samarbejde med de udførende enheder og er derfor også fysisk placeret ude på enhederne.
- Central Myndighed varetager sager, hvor Assens borgere modtager tilbud i eksterne kommuner. Den centrale myndighedsfunktion er fysisk placeret på Rådhuset i Assens.
Vi er kendetegnet ved en systematisk og professionel tilgang til vores opgaver. Vi anvender Voksenudredningsmetoden og har afsluttet implementeringen af VUM 2.0. Vi har fokus på den rehabiliterende tilgang, og vi inddrager borgere og pårørende på bedst faglige måde.
Vores værdisæt hviler på nysgerrighed, tillid, respekt, ansvarlighed og selvstændighed. Vi lægger stor vægt på, vi har et stærkt og tillidsfuldt tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.
Om jobbet Dine primære arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være inden for Servicelovens bestemmelser §§ 109, 110, og 85. Derudover vil der kunne forekomme andre arbejdsopgaver efter servicelovens §§ 107, 108 og almenboliglov § 105 med støtte efter servicelovens § 85.
Stillingen er forankret i Central Myndighed, så din faste arbejdsplads vil som udgangspunkt være på Rådhuset. Du skal dog være indstillet på en del kørsel til institutioner under bestemmelserne §§ 109 og 110, da vi har fokus på at møde borgerne hurtigst muligt for at få igangsat en tidlig indsats.
Du får tæt sparring med leder og faglig koordinator hver 14. dag.
I forbindelse med din ansættelse afsætter vi tid til oplæring i de bestemmelser, du skal arbejde med. Du får i introperioden desuden ekstra sparring med leder og faglig koordinator.
Alle myndighedsfunktioner deltager i supervision, personalemøder, fagligt relevante temadage og fælles faglig sparring.
Hvem er du Vi vægter dine faglige kompetencer og din tilgang til opgaven højt, og du skal gerne have en vis erfaring med området.
Er din erfaring på enkelte områder begrænset, skal du har energi og lyst til at arbejde målrettet for at kvalificere dig til den samlede opgave.
Vi lægger særlig vægt på:
- din uddannelsesbaggrund (socialrådgiver el. socialformidler)
- din erfaring inden for området
- din tilgang til borgere med komplekse problemstillinger
- din holdning og evne til samarbejde
- dine færdigheder i at arbejde grundigt, selvstændigt og struktureret
- dine personlige strategier i situationer, hvor du oplever dig presset
- din holdning og tilgang til kolleger og ledelse
Det er essentielt, at vi alle trives og finder støtte og opbakning i hinanden både i dagligdagen og i perioder med spidsbelastning.
Hos os får du:
- en stærk faglig kultur med højt fagligt niveau
- sparring med kollegaer og høj tilgængelighed til nærmeste leder
- et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder fokuseret og skaber bæredygtige løsninger sammen
- en ledelse, der er lydhør og inddragende, men som også sætter rammer og retning
- supervision
- mulighed for 1-2 dages hjemmearbejde
Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du fra mandag den 4. august 2025 kontakte leder af Myndighed Social, Lisbeth Rahbek på tlf. 24 75 31 71.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. august 2025 kl. 23.59, og vi holder forventeligt samtaler mandag den 25. august 2025.
Flyt til Vestfyn Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Assens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/63aed3f4-5d0e-4f4c-8629-5b66795d6ffe