Søges: Aflastningsfamilie med indsigt i autisme til dreng på 9 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på og overskud til at gøre en forskel for en dreng på 9 år? Er du god til at fornemme og imødekomme andres behov? Og har du erfaring med eller kendskab til autisme og nonverbal kommunikation? Så er det måske lige dig, vi har brug for!

Aflastningsfamilie søges til dreng på 9 år med opstart snarest muligt.

Om drengen

Drengen er en skøn og glad dreng, som har en infantil autisme diagnose, samt mental retardering i middelsvær grad. Drengen er nonverbal, og nattesøvnen forstyrres til tider.

Drengen forstyrres af udefrakommende lyde og stimuli, og der vil derfor være behov for en familie, som kan have fuld fokus på drengen, når han er i aflastning.

Ud over drengens autisme diagnose, har drengen også behandlingskrævende somatiske sygdomme i mave/tarm og bruger ble. 

Jobbeskrivelse til aflastningsfamilie

Der søges en afløserfamilie til 5,5 døgn pr. måned i gennemsnit.

Som udgangspunkt er det tre overnatninger i hverdagene fra eftermiddag til næste morgen, samt to overnatninger i weekenden fra fredag eftermiddag til søndag.

Vi forventer, at Du/I:

  • har særlig viden omkring børn med autisme og nonverbal kommunikation
  • er indstillet på at lære mere om barnets udfordringer og behov, for at kunne imødekomme disse

Drengen har behov for et hjem, der som udgangspunkt ikke har en hund, da han er bange for hunde, hvis de gør eller er for vilde.

Du/I kan godt have store børn, hvis de som udgangspunkt ikke interagere med drengen og ikke er støjende. 

Der er behov for at Du/I bor i hus, da lyde fra naboer forstyrrer drengen.

I er bosiddende på Fyn eller i trekantsområdet.

Løn og ansættelse

Som aflastningsfamilie i Assens Kommune bliver man ansat efter Barnets Lov § 90 jf. §84 efter Lov om Social Service.

Aflønning vil ske i form af vederlag, som fastsættes ved en individuel forhandling.

Opgaven ses som værende en opgave som kræver særlige kompetencer.

Du/I vil skulle godkendes af familieplejekonsulenterne i Assens Kommune.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til ovenstående opgave, er du velkommen til at kontakte Sara Junge Schønemann på tlf. 64 74 76 45.

Vi ser frem til at høre fra dig/jer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=36565b24)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Børn, Unge og Familieindsatser, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet