Summerbird Organic: Produktionsmedarbejder til dagtimerne mandage til torsdage til Summerbird Organic i Assens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider holdet af fastansatte medarbejdere og søger en kollega med en struktureret og selvkørende arbejdstilgang, som har mod på at indgå i flere af vores produktioner.

Du vil primært komme til at arbejde med fremstilling af fyld til vores chokolader. Over tid vil du komme til at mestre flere processer, således du kan supplere vores kolleger, der arbejder med at fremstille råchokolader, dragering af mandler og hasselnødder samt brændte mandler og nødder. Din hverdag kommer til at dufte virkelig godt! Og du bliver hybriden, der muliggør mere rotation for flere kolleger, så vi skaber en mere varieret og fleksibel hverdag.

Som produktionsmedarbejder hos os vil du få en hverdag med ansvar for opgaver og kvalitet.
Dine opgaver rummer hver dag opstart om morgenen, fremstilling, manuel håndtering af produkter, betjening af produktionsmaskiner, egenkontrol, kvalitetssikring og nedluk om eftermiddagen.
Du får en 4-dages arbejdsuge fra mandag til torsdag. Altid fri fredag, lørdag og søndag.
Dine arbejdstider vil variere alt efter hvilket område du arbejder med, men vil ligge i tidsrummet kl. 05.00-17.00. Den daglige arbejdstid er 9,25 timer.

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, du er kvalitetsbevidst. Vi går aldrig på kompromis med hverken vores råvarer eller vores kvalitet. Derudover ønsker vi os, at du:

  • Har erfaring fra en fødevarevirksomhed
  • Kan arbejde struktureret
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Kan indgå i mindre teams, hvor samarbejde og god videndeling er værdsat
  • Taler, læser og skriver dansk
  • Vil trives i et uformelt men ambitiøst miljø – vi gør os umage!

Dine kommende kolleger er et miks af alle aldre og fagligheder og du lander ind til sidemandsoplæring, så du får alle tips og tricks med. Vi vægter personlighed højere end den faglige baggrund og vi gør meget ud af at ansætte kolleger, som vi har lyst til at arbejde sammen med. Din arbejdstilgang og dit gode humør er derfor afgørende for os.

Vi følger Industriens Overenskomst og løn afhænger af din erfaring og baggrund.
Hvis du gerne vil høre mere om vilkår og hverdag, så er du velkommen til at kontakt HR Manager, Bitten Bülow-Resting, på enten mail: bbr@summerbird.dk eller mobil: 3073 5046.

Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send dit CV og en kvalificeret ansøgning til os snarest muligt via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgninger behandles løbende og stillingen besættes så snart vi har det rigtige match.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Summerbird Organic, Mandelalleen 6, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://summerbird.dk/pages/jobs?hr=show-job/161874&linkref=133393&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902756

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet