Sundhedskonsulent søges til forebyggende arbejde med børn og unge i Assens Kommune

Profilbillede
dato

I Assens Kommune er vi i fuld gang med at implementere BørnUngeHjælp, som er vores svar på et lettilgængeligt tilbud til børn og unge.

Vi søger en sundhedskonsulent, primært til varetagelse af det lettilgængelige tilbud, men også til varetagelse af andre sundhedsfaglige og forebyggende opgaver omkring f.eks. nikotin, vægt og mental sundhed.

Hvem er vi Sundhedsfremme og Forebyggelse er en del af afdelingen PPR og Sundhedsfremme, som også omfatter Sundhedsplejen, Det ergo- og fysioterapeutiske Børneteam, PPR og Tandplejen, og som hører under området Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune.

Sundhedsfremme har til huse på rådhuset i Assens, og der er 5 sundhedskonsulenter i afdelingen, som har egen daglig ledelse.

Vi arbejder overordnet med at fremme sundhedstilstanden for borgerne i Assens Kommune og møder borgerne i mange forskellige arenaer, eks. kursuscentre, haller, forsamlingshuse, institutioner, i naturen m.m.

Fra august 2024 har vi etableret vores lettilgængelige tilbud BørnUngeHjælp, som skal udvides og udvikles hen over det kommende år.

Om jobbet Stillingen indeholder følgende opgaver:

  • Omsætte retningslinjer til praksis ift det lettilgængelig tilbud
  • Være koordinerende og tovholdende funktion i forhold til konceptet – både ajourføring og udbredning
  • Betjene vores telefonlinje, udføre screeningssamtaler, varetage lettere behandling i form af samtaler og gruppeforløb
  • Lave dataindsamling og holde overblik over tilbuddet og brugen af det
  • Sundhedskonsulentopgaver, f.eks. at varetage rygestophold og Lær at Tackle
Stillingen byder på spændende faglige udfordringer, stor selvstændighed i arbejdet og mange kontaktflader. Du er selv med til at planlægge og strukturere dine opgaver og din tid, og du har flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Du samarbejder tæt med dine kolleger i Sundhedsfremme og din daglige leder vedr. beslutninger, udvikling og planlægning af indsatser.

Hvem er du Vi forventer, at du…

  • kan holde overblikket i en travl hverdag – og prioritere, når det går stærkt
  • har en relevant uddannelse inden for psykologi/psykoterapi
  • har erfaring fra det sundhedsfaglige område og kan navigere i lovgivning på området
  • har kendskab til sundhedsfaglige opgaver i forebyggende retning
  • understøtter tværfaglige løsninger – mellem mange samarbejdsparter
  • har gode formidlingsevner og blik for den helhedsorienterede indsats
  • er struktureret, grundig og systematisk
  • kan formulere dig sikkert og tydeligt på skrift og i tale
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for PPR og Sundhedsfremme Lone Boas tlf. 51 17 21 33.

  • Ansøgningsfrist tirsdag den 29. september 2024
  • Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 4. oktober 2024
Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune, Rådhus Allé , 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet