Sygeplejersker med masser af smil og gåpåmod til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe borgere med komplekse forløb godt videre, og vil du have et job, hvor der er masser af faglig udfordring? Kan du arbejde selvstændigt og struktureret og samtidig være holdspiller? Har du høje ambitioner og mod på at tænke nyt? Og vil du være en del af et godt team med skønne kollegaer og spændende og varierende arbejdsopgaver? Så står vi klar til at tage imod dig!

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi to barselsvikarer for to af vores dygtige sygeplejersker.

Stillingerne er på henholdsvis 30 og 34 timer om ugen med weekendvagt hver fjerde weekend og med tiltrædelse henholdvis den 1. oktober og den 1. december 2023.

Vikariaterne er på foreløbigt på 12 måneder.

Hvem er vi

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje står vi midt i en spændende udviklingsproces, som skal ruste os til fremtidige opgaver. Vi sætter spot på arbejdsgange, kompetencefordeling, tværfagligt samarbejde, overgange, fysisk indretning, kultur, patientsikkerhed m.v. Formålet er, at borgere i midlertidigt ophold oplever tryghed, flow og sammenhængende og meningsfulde forløb af høj kvalitet.

Vi er et tilbud med intensiv rehabilitering for kommunens borgere med behov for:

  • genoptræning og rehabilitering efter sygehusindlæggelse eller efter sygdom uden indlæggelse
  • behandling, hvor borgerens behov for pleje er svært at imødekomme i eget hjem, f.eks. fortsat ustabile og komplekse forløb efter udskrivelse fra sygehuset
  • akutpleje til forebyggelse af sygehusindlæggelse
  • afklaring, herunder vurdering og afklaring af borgerens ressourcer, samt af fremtidig behov for rehabiliterende indsats.

Vi er ansat ca. 35 engagerede medarbejdere, fordelt mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husassistenter, ergoterapeut, fysioterapeuter og sygeplejersker.

Desuden er vi uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende, og vi har generelt fokus på kompetenceudvikling.

Vi brænder for, at vores borgere oplever tryghed, flow og sammenhængende og meningsfulde forløb af høj kvalitet.

Vi sætter en ære i et godt tværfagligt samarbejde - vi løfter i flok, og det er vi stolte af. Vi har det godt sammen og interesserer os for hinanden.

"Jeg glæder mig over at have et job, hvor er der er stor selvtilrettelæggelse i ens arbejdsdag. Samtidig med at der både er kontinuitet i borgerforløb og nye spændende arbejdsopgaver, der skal løses. Her er det en fordel, at være en kreativ sjæl" Jo-Catharina, sygeplejerske.

Center for Rehabilitering og Akutpleje ligger i Vissenbjerg på Fyn, tæt på motorvejen og ca. 20 minutters kørsel fra Odense.

Om jobbet

Hvis vi er så heldige, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:

  • spændende, varierende og udfordrende opgaver
  • en hverdag, hvor borgerens mål, ønsker, motivation og ressourcer er omdrejningspunktet
  • godt tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende og koordinerede borgerforløb
  • skønne kollegaer, der står klar til at tage i mod dig

Vores opgaver spænder bredt, og vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi skal nok sørge for, at du får en god introduktion, og den oplæring du har brug for.

"Da jeg startede på Rehab, følte jeg, at jeg faldt lige ned på min plads. Jeg blev taget så godt imod og fik hurtigt mine egne opgaver" Line, sygeplejerske.

Hvem er du

Vi ved, at du er dygtig og eftertragtet, men vi håber, at du vil kigge vores vej, for vi har brug for dig, og vil sætte stor pris på dit bidrag.

Vi søger sygeplejersker, der:

  • har den faglige rygsæk pakket og klar
  • kan lide udfordringen i uforudsete og akutte opgaver
  • har fokus på rehabilitering og borgeres ressourcer
  • er god til at lære fra sig

Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og synes, at den komplekse sygepleje er spændende.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejerske Jo-Catharina Z. Larsen på tlf. 20 69 18 23 elle leder Lene Hauberg Andersen (ferie uge 29,30,31) på tlf. 25 23 29 83.

Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os. Vi byder gerne på en rundvisning og en uformel snak. Ring til os, så laver vi en aftale.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2023, og vi forventer at holde samtaler i uge 35.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=214b457c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Center for rehabilitering og akutpleje, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=214b457c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet